Behandling af knæsmerter & løberknæ.
Vi fortæller om behandling, symptomer og årsager til et løberknæ og knæproblematikker. Vi viser øvelser, der kan styrke muskler og led omkring knæet. Og vi slutter af med 4 råd om, hvad du skal være opmærksom på med hensyn til sko.
Hvad er et løberknæ ?
"Løberknæ," også kendt som iliotibialbåndssyndrom (ITBS),er en specifik type knæskade, der primært rammer løbere og cyklister. Selvom udtrykket "løberknæ" er meget anvendt, bliver tilstanden ofte forvekslet med andre typer knæskader som menisk- eller ledbåndsskader og slidgigt.
Her er 4 symptomer.
Det mest karakteristiske symptom på løberknæ er smerter omkring knæområdet, typisk på ydersiden af knæet. Du kan forestille dig et smerte område på størrelse med en 5-krone på ydersiden af knæet. Smerten kan variere fra mild til moderat og kan forværres ved løb, trappegang eller andre aktiviteter, der involverer knæbøjning.
Efter træning eller aktivitet kan du opleve stivhed eller ubehag omkring knæet. Dette kan også omfatte hævelse eller ømhed, der kan vedvare i nogle timer efter træning.
Smerten opstår ofte, når du begynder at løbe eller engagerer dig i andre aktiviteter, der belaster knæet. Dette kan føre til, at du oplever ubehag eller endda nødt til at stoppe træningen på grund af smerten.
Smerterne udvikler sig gradvist over tid. I begyndelsen kan du måske kun føle en let irritation eller ømhed, men over tid kan smerterne forværres og begynde at påvirke træningsrutinen og daglige aktiviteter.
Det mest karakteristiske symptom på løberknæ er smerter omkring knæet, typisk på ydersiden, svarende til et område på størrelse med en 5-krone. Smerterne varierer fra milde til moderate og forværres ofte under aktiviteter som løb, cykling eller trappegang.
Meniskskader giver ofte dyb smerte inden i knæet, ledbåndsskader kan føre til instabilitet og hævelse, og patellofemorale smerter opstår omkring knæskallen
Smerten kan tvinge én til at afbryde træningen på grund af ubehaget. Efter aktivitet kan der opstå stivhed eller ubehag omkring knæet, eventuelt med hævelse eller ømhed, der varer i flere timer. Symptomerne udvikler sig gradvist og kan, selvom de starter som let irritation eller ømhed, forværres over tid og begynde at påvirke både træningsrutinen og daglige aktiviteter
Årsager til løberknæ / smerter i knæet.
Utilstrækkeligt eller uegnet fodtøj til løb eller anden aktivitet kan have en indvirkning på belastningen, der påføres knæet. Manglende støtte eller dårlig støddæmpning kan føre til overdreven tryk på knæområdet og potentielt bidrage til udviklingen af et løberknæ.
Løberknæ og genrelle knæproblematikker opstår ofte som følge af gentagne belastninger på knæet, især hvis du deltager i aktiviteter med gentagne bevægelser som løb, cykling eller spring. Overbelastning kan medføre irritation og inflammation i det område, hvor iliotibialbåndet (IT-båndet) passerer over knæet.
Svaghed i musklerne omkring hofterne og lårene kan føre til en ubalance i muskelstyrken og forårsage unødig belastning på knæet under fysiske aktiviteter. Dette kan bidrage til udviklingen af et løberknæ.
Træning eller løb (uden den fornødne træningserfaring og styrke), på hårde overflader som beton, asfalt eller atletikbaner, som øger belastningen på knæene.
Pludselige ændringer i træningsrutine, såsom øget træningsintensitet, ændring af underlag (f.eks. fra fladt terræn til bakket terræn) eller ændring af træningstype kan belaste knæet på nye måder og udløse løberknæsymptomer.
Hvorfor får jeg ondt i knæet? Det er vigtigt at huske, at løberknæ - og generelle smerter i knæet - kan have flere årsager. Det er ofte en kombination af flere faktorer, der bidrager til udviklingen af tilstanden. Hvis du oplever symptomer på løberknæ, er det bedst at konsultere en læge eller en fysioterapeut for en nøjagtig diagnose og rådgivning om behandling og forebyggelse.
Fodindlæg × Knæsmerter
Behandling af knæskader.
Manuel terapi og øvelser er et bærende element i vores behandling.
Indlæg til hverdags- og løbesko er et anerkendt behandlingsmiddel i arbejdet med ømme og smertefulde knæ. Fodindlægget tilpasses individuelt for at støtte foden, hvor behovet er, og for at forbedre biomekanikken i forhold til belastningen på kroppen.
I vores behandlingsforløb integrerer vi en række styrke- og teknikøvelser, som sigter mod at opbygge muskelstyrke, forbedre bevægelsesmønstre og optimere både kropsholdning og løbestil. Dette sker med henblik på at reducere belastningen på både knæ, hofter og ryg.
I rådgivningen af sko, der lindre knæsmerter, fokuserer vi på at vælge sko med passende støtte; en fast hælkappe for styring af bagforden, en god lateral support, et fleksibelt forfodsgænge samt passende dæmpning for at aflaste stresset på knæene.
I behandlingen af knæskader arbejder vi først og fremmest mod at lindre smerten og herefter fokuserer vi på at fjerne årsagen til smerten. Når kilden til knæsmerten er klargjort, så kan vi nemlig sætte ind med mest effektive behandling. Ofte involverer behandling af smerter i kænene en kombination af manuel fysioterapi og fodindlæg til løbesko og hverdagssko og en program med træningsøvelser.
Fysioterapi og bevægelseslærer i samspil med fodindlæg.
Fysioterapi og bevægelses-lærer i samspil med fodindlæg.
Vi tilbyder en helhedsorienteret tilgang til behandlingen af knæskader ved at kombinere fysioterapi og individuelt tilpassede ortopædiske fodindlæg. Fysioterapien inkluderer en række terapeutiske metoder såsom manuel terapi, mobilitetsøvelser, styrketræning og tekniktræning.
Manuel terapi er afgørende for at løsne stramhed og øge fleksibiliteten i de omkringliggende muskler og led, hvilket reducerer belastningen på knæet. Mobilitetsøvelserne forbedrer bevægeligheden i knæet og ankelen, hvilket mindsker risikoen for yderligere skader.
Læs også artiklen: Fodindlæg × Knæsmerter
Målet med fysioterapien er at identificere og behandle de underliggende årsager til smerten forbundet med løberknæ, i stedet for blot at lindre symptomerne midlertidigt. Ved at adressere biomekaniske problemer og muskulære ubalancer bidrager fysioterapien til at forbedre funktion og livskvalitet samt mindske risikoen for tilbagevendende smerter.
Hvad kan jeg selv gøre mod ømme knæ?
Øg din styrke med mobiltets og styrekøvelser. Ved at opnå styrke og fleksibilitet i foden kan du bedre modstå den naturlige belastning som sport og bevægelse udsætter dine knæ for.
Investér i sko, der giver tilstrækkelig støtte. Undgå helt flade sko, høje sko, klipklappere eller høje hæle, da de kan forværre symptomerne. Sko med en god svangstøtte, en fast hælkappe og tilpas grad af stødabsorberende såler kan være særligt nyttige.
Når du vender tilbage til fysisk aktivitet efter en periode med hvile, skal du gradvist øge intensiteten og varigheden for at undgå at overbelaste dine muskler og sener igen. Er du fx løber, så øg maks din træningsmængde med 10% om ugen - og søg mod bløde underlag, som skov- og grusstier. Vær dog opmærksom på at underlaget er stabilet, så du ikke udsætter knæet for unødig stress i opstartsfasen.
For personer, der har lidt af en knæskade, er det afgørende at genopbygge tilliden til knæet. I denne proces kan knæbind med varierende grader af støtte og kompression være en betydelig hjælp - både fysisk i forhold til støtte og opvarmning af led og muskulatur, men det kan også have en psykologisk god effekt.
Jeg har ondt i knæet - hvad kan jeg selv gøre?Du kan selv tage flere skridt for at reducere symptomerne på et løberknæ og minimere risikoen for gentagelse. Ved symptomer anbefaler vi dog altid, at du søger professionel hjælp. Forebyggelse af nye komplikationer er måske vores bedste råd. Her kan både valg af sko, fodindlæg, træningsøvelser og kompressionsbind have en gavnlig effekt.
Se øvelser, der styrker din knæmuskulatur.
Vi har masser af træningssøvelser klar til dig, som kan være med at styrke dine knæ. Her præsenterer vi en række af de mest anvendte øvelser, som vi anbefaler. Ved at følge hvert link kan du finde information om øvelsen samt se en videoguide til korrekt udførelse.
Løbesko × Løberknæ
4 gode råd til valg af sko, til dig med ondt i kænene.
Vælg sko med en høj grad støddæmpende materialer i sålen, især under hælen. Dette kan hjælpe med at mindske de stød, der overføres til knæet under løb og gang.
Overvej sko med god medial stabilitet, især hvis du har tendens til overpronation (fodens indadgående bevægelse). Dette kan hjælpe med at understøtte dit bevægelelsesmønster og reducere belastningen på ben og knæ.
Skoene bør have en vis fleksibilitet, især i forfoden, for at understøtte en mere naturlig fodafvikling. Gå efter sko med dynamisk support. For meget fleksibilitet er ikke en fordel.
Sko med lav sålhøjde - det kaldes også stack heigt - giver ofte en mere stabil base, da du er tættere på jorden. Når du bruger sko med lav sålhøjde, udsættes dine knæ i mindre grad for ustabilitet sammenlignet med sko med højere sålhøjde. En sålhøjde på 5 cm betragtes som meget høj, mens sko med en sålhøjde på 1-2 cm anses for at være i den lave ende.
Hældroppet refererer til forskellen mellem hælens højde og forfodens højde i skoen. Et lavere drop kan være mere hensigtsmæssigt, da det kan reducere belastningen på knæene.
Hvis du har eller har haft problemer med et løberknæ, så er det afgørende at vælge de optimale løbesko og hverdagssko for at minimere risikoen for en gentagelse eller forværelse af tilstanden. Er du på jagt efter løbesko, så kan du med fordel læse vores artikel Løbesko × løberknæ, hvor vi giver dig 5 tips til hvordan, du får valgt et par løbesko, der gør en forskel.
LÆS MERE
Opsumerende indhold: Knæsmerter er en almindelig lidelse, som kan opstå af forskellige årsager. En af de mest almindelige årsager til knæsmerter er løberknæ, også kendt som iliotibialbåndssyndrom (ITBS) eller patellofemoralt syndrom. Dette opstår typisk ved gentagne belastninger af knæet, hvilket kan irritere iliotibialbåndet eller knæskålen og det omkringliggende væv. Symptomerne inkluderer smerte, hævelse og stivhed i knæet, især når man løber eller går.
Videnskabeligt beskrives løberknæ som en tilstand, hvor iliotibialbåndet bliver irriteret og betændt på grund af gentagne knæbøjninger og -strækninger, ofte forårsaget af friktion mellem båndet og lårbensknoglen. Biomekaniske faktorer som løbestil, svag hofte- og knæmuskulatur og pronation kan bidrage til ITBS.
Patellofemoralt syndrom har været kendt i sundhedsvidenskaben i flere årtier og blev først beskrevet i medicinsk litteratur i 1951 af en engelsk kirurg ved navn R.A. Lateral. Siden da har der været omfattende forskning i årsagerne til og behandlingen af løberknæ og andre knæsmerter. Behandlingen fokuserer på hvile, fysioterapi, styrkeøvelser og i nogle tilfælde antiinflammatorisk medicin. Forebyggelse indebærer korrekt løbeteknik, tilstrækkelig opvarmning og styrketræning af hofte- og benmuskler.
Hvis man oplever vedvarende eller alvorlige knæsmerter, bør man kontakte en læge eller fysioterapeut for at få en korrekt diagnose og behandling. Løberknæ er en almindelig lidelse, især blandt idrætsudøvere og løbere, og det kan have en betydelig indvirkning på ens daglige aktiviteter og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at have kendskab til forebyggelse og behandling for at undgå og reducere risikoen for knæsmerter.