Book tid til rådgivning i sko med støtte & støddæmpning.
Sådan rådgiver vi dig i funktionelle sko.
Vi har høj faglig viden, men vigtigst af alt, så har vi tid. Tid til fordybelse - tid til dig.
I Kaiser Sport & Ortopædi bliver du altid mødt med personlig betjening. Vi byder dig velkommen med lidt at drikke og vi sidder ned under det meste af ekspeditionen. Det gør vi bl.a. for at skabe de bedste betingelser for fordybelse og nærvær. Vi betegner vores rådgivning i funktionelle sko som "en KSOganganalyse".
Begrebet "hverdagssko" dækker over sko der har funktionelle egenskaber, såsom støtte og stødabsorbering. En sådan type sko kan også bruges til en gåtur på faste underlag med vandrelauget eller storbyferien, hvor der skal traves oplevelser og minder med hjem.
En god funktionel hverdagssko kan have afgørende betydning for, dine fødders og krops velvære. Hverdagssko er det fodtøj du tilbringer flest timer i døgnet i. Derfor er det vigtigt, at dine sko understøtter dine fysiske behov, og af den grund har vi gjort det til vores speciale, at yde dig et kvalitetsbevidst udvalg i hverdagsko og en fagbundet vejledning i disse. Læs om de 3 trin, som vi har opdelt vores rådgivning i herunder.
Trin 1/3
Intro, behov & analyse.
Vi tager os god tid til at analysere dine behov ved nøje at kombinere dine præferencer, ønsker og forudsætninger for at sikre, at du får den bedst mulige rådgivning. I vores indledende samtale går vi grundigt igennem din historik og eventuelle udfordringer med dine fødder, samt tidligere skader, så vi får et klart billede af din situation.
Med din historie som fundament udfører vi en grundig biomekanisk screening, som inkluderer en omfattende balancekontrol, en detaljeret vurdering af dine fødders tilstand og fodstilling, samt en avanceret 3D-scanning af dine fødder. Disse vigtige oplysninger danner grundlaget for vores anbefalinger og guider os i valget af de mest optimale sko til dig, så du kan opnå den bedste komfort og støtte i din hverdag samt på dine aktiviteter. Vi ønsker at sikre, at du træffer det rette valg, som vil bidrage til dit velvære og din generelle komfort.
Trin 2/3
Praktisk test af sko.
Den praktiske test af sko foregår på et gangareal eller løbebånd. Vi "tester" ikke dig, men vi tester, hvordan skoen agerer i samspil med dig. Vi tjekker først dine nuværende sko – både deres stand og slid, men også dit gangmønster. Det giver os en indikation af retningen, vi skal bevæge os i valget af nye sko.
Når vi finder nye sko til dig, går vi efter at give din gang et ensartet og let tråd og et blødt rul, der bevarer din naturlige pronation (dvs. fodens naturlige støddæmpning), så vi ikke overkorrigerer din fod, og kroppens naturlige evne til at stødabsorbere bevares.
Du bliver ofte præsenteret for flere alternativer, og vi forklarer indgående om den enkelte skomodels egenskaber og kvaliteter kontra dine biomekaniske behov i forhold til de observationer, vi har gjort via den indledende forundersøgelse.
Trin 3/3
Valg af sko.
Med udgangspunkt i dig og hensyntagen til dine fødder, har vi sammen identificere de sko, vi vil anbefale til dig.
Vi finder de sko, der matcher dine unikke behov - og som du føler dig godt tilpas i. Vi kommer med gode input til, hvordan du bedst vænner dig til dine nye sko, og hvordan de bedst vedligeholdes.
Bruger du vores APP, mitKSO, vil du også få adgang de til træningsøvelser vi under ekspeditionen har anbefalet dig. Hent APP'en gratis her.
Populære mærker vi forhandler
Hos Kaiser Sport & Ortopædi får du et stort udvalg af funktionelle hverdagssko samt personlig rådgivning og en grundig undersøgelse af dine fødder. Vi tilbyder et bredt udvalg af sko, der giver god støtte og stødabsorbering, baseret på vores mangeårige erfaring med salg af hverdagssko. Herunder kommer vi ind på hvilke egenskaber en god hverdagssko bør have.
For det første skal skoen have en komfortabel pasform, der sikrer, at den passer godt til foden. Den skal have en blød og behagelig indersål, der kan absorbere stød og reducere trykket på fødderne, samt tilstrækkelig plads til tæerne, så de ikke bliver klemt.
Dernæst er god støtte essentiel. Skoen skal give støtte til både fod og ankel for at undgå overbelastningsskader. Dette kan opnås gennem en solid hælkappe og en fleksibel, men fast mellemsål. Åndbarhed er også vigtigt, så fødderne ikke bliver svedige og ubehagelige. Dette kan opnås gennem brug af åndbare materialer og ventilationssystemer i skoens design.
Skoen skal desuden have et godt greb på underlaget for at undgå at glide. En god sål med et mønster, der passer til det underlag, man bevæger sig på, er nødvendigt. Holdbarhed er også en nøglefaktor. Skoen skal kunne tåle daglig brug og slid, hvilket opnås gennem kvalitetsmaterialer og solid konstruktion.
Til sidst er designet også vigtigt. Selvom funktionalitet er vores højeste prioritet, anerkender vi, at en behagelig hverdagssko også skal passe til din personlige stil, din arbejdsplads og dit temperament. Det er afgørende, at skoen opfylder dine fødders unikke behov for at blive din "drømmesko". Derfor lægger vi stor vægt på rådgivning for at sikre, at vi finder den perfekte sko til dig.