Book en gratis tid til rådgivning i funktionelle sko til hverdag, gåture og vandring. Vi afsætter 45 minutter til at finde en løsning, der passer til dine fødder, dit underlag og dit behov.
Book tid til en gratis løbetest ved at udfylde formularen herunder.
Hvem er denne tid til?
Ved booking af denne tid får du hjælp til at finde funktionelle sko til gang, hverdag og vandring. Det er den rigtige booking, hvis du går meget i hverdagen, står meget på arbejde, eller ønsker en sko der er mere stabil og komfortabel på gåture i fritiden. Den passer også til dig, der overvejer vandresko eller vandrestøvler til ture og ferier, og gerne vil sikre god pasform og støtte på længere distancer. Du behøver ikke vide på forhånd, hvilken type sko der er “den rigtige” – vi hjælper dig med at afklare behovet og finde en løsning, der passer til både din fod og din hverdag.
Sådan rådgiver vi dig
1/3 - Intro, behov & analyse
Vi starter med en samtale om dit behov og din historik: hvad du skal bruge skoene til, hvor meget du går, og om du har tidligere skader eller udfordringer (fx hæl, svang, forfod, knæ eller ryg).
Herefter laver vi en biomekanisk screening med bl.a. balancekontrol, vurdering af fodstilling og en 3D-scanning af dine fødder, så vi har et præcist udgangspunkt for pasform og støtte.
2/3 - Praktisk test af sko
Vi tester skoene i bevægelse på gangareal eller løbebånd. Fokus er ikke at “teste dig”, men at se hvordan skoen arbejder sammen med din gang. Vi kigger også på dine nuværende sko og deres slid, så vi kan vurdere, hvad der fungerer – og hvad der skal ændres.
Målet er et ensartet, let tråd og et blødt rul, hvor din naturlige støddæmpning bevares – uden at vi
3/3 - Anbefaling & tilvænning
Til sidst finder vi den løsning, der matcher dine behov og føles rigtig på foden. Du får også konkrete input til, hvordan du vænner dig til de nye sko, og hvordan de vedligeholdes.
Funktionelle sko til hverdag og gåture
Når du bruger skoene mange timer ad gangen, handler det især om pasform, stabilitet og komfort, der holder hele dagen – også på hårdt underlag. En funktionel sko skal give en rolig afvikling og reducere trykpunkter, uden at føles stiv eller “tvingende”. Målet er, at du kan gå mere og længere med færre gener og mindre træthed i fødderne.
Vandresko og vandrestøvler
Til ture i naturen betyder underlag, distance og stabilitet mere. Vi tager udgangspunkt i, hvor du skal gå, hvor langt du går, og om du har behov for sko eller støvle. Pasform er ekstra vigtig på længere ture, fordi foden ofte hæver lidt, og små trykpunkter kan blive store. Målet er en løsning med godt greb og komfort, så du kan nyde turen uden at blive begrænset af fødderne.