Løbesko til Nedsunken forfod.

Har du døjet med nedsunken forfod eller forfodsfald, som det også kaldes, så skal du være særlig opmærksom, når du vælger løbesko. Læs mere i artiklen herunder.

Har du haft dine udfordringer med en øm forfod under løb?

4 gode anbefalinger

 

I denne artikel forsøger vi at ruste dig med de nødvendige forudsætninger for at vælge de optimale løbesko, hvis du døjer med ømhed i- eller en nedsunken forfod. Vi anbefaler dog ikke nogen konkrete løbesko, da det optimale skovalg altid afhænger dine fødder, løbestil med mere, men vi forsøger at gøre dig klogere på de funktioner og krav, du med fordel kan spørge indtil, når du er på jagt efter nye løbesko.

 

Mistænker du, at du netop nu lider af en nedsunken forfod, så kan du også hoppe videre til vores artikel, der omhandler årsager, symptomer og behandling af nedsunken forfod.

1/4

Pasform: Vælg løbesko, der passer perfekt til din fods bredde og føles behagelige at træde ned i. En sko med en god pasform reducerer friktion og unødvendig bevægelse, hvilket kan forhindre irritation og ubehag under svangen og forfoden.

 

Pasformen er generelt det vigtigste kriterium for valg af løbesko. Det er godt, hvis skoen har alle de ønskede funktioner, men hvis den ikke passer til din fod, vil du aldrig blive tilfreds med den. Prøv skoen, før du køber den, og stol på din intuition med hensyn til pasform. 

2/4

Støtte og stabilitet: Vælg sko, der tilbyder tilstrækkelig støtte til din forfod og forhindrer større grad af overpronation (Overdreven indad rullende bevægelse af foden). Dette bidrager til at opretholde en optimal fodstilling og reducerer belastningen på den nedsunkne forfod. Funktioner såsom et fast forfodsgænge, der sikrer stabilitet omkring storetåens grundled, samt en solid hælkappe, der kontrollerer bagfodens bevægelse fra landing til afsæt, er afgørende.

 

En vis grad af medial støtte i skokonstruktionen er også fordelagtig, men afhængigt af graden af manglende elasticitet i forfoden - som kan føre til nedsunken forfod - kan forskellige skotyper med varierende grader af medial stabilitet være en del af den optimale løsning.

3/4

Støddæmpning: Vælg sko med den rette grad af stødæmpning specifikt i forfoden. Det ideelle niveau af stødæmpning ligger i et moderat interval, da alt for blød eller livlig dæmpning kan resultere i ustabil støtte. Dette er særligt relevant for personer med nedsunken forfod, hvor korrekt støtte er afgørende for at mindske belastningen på svang og forfod.

 

Men, hvordan finder du præcis den rette grad af støddæmpning? Hvis du kæmper med nedsunken forfod eller har en generel historik med skader, anbefaler vi, at du besøger en specialiseret forhandler af løbesko - det kunne være os. Vi er i hvert fald klar til at hjælpe dig.

4/4

Fleksibillitet & hældrop: Fleksibiliteten i skoens konstruktion er vigtig. For at undgå overdreven bøjelighed, som kan belaste svang og forfod, bør du vælge sko med en stabil hælkappe, der støtter fra landing til afsæt. Skoen skal modstå vridning og ikke let kunne 'vrides' som en klud for at sikre stabilitet under landing. Desuden skal forfodsgangen have en passende modstand, så den naturlige bøjning ikke kan opnås let med hånden.

 

Et lavt hældrop på  fx 4-8 mm kan hjælpe med at fordele belastningen jævnt og være skånsomt for en nedsunket forfod, hvilket mindsker risikoen for overbelastning. Det er vigtigt at overveje hældroppet i forhold til din biomekanik, og det kan være en god idé at konsultere en ekspert for optimal vejledning.

Book tid til en gratis løbetest.

Nedsunken forfod ændrer fodens naturlige støddæmpning og kræver sko med ekstra støtte. Løbesko bør have god svangstøtte, stabil hælkappe og tilstrækkelig stødabsorbering for at forhindre ubehag og skader under løb. Det rigtige fodtøj kan afhjælpe og forebygge problemer relateret til nedsunken forfod. Mange løbesko konstrueres med særlige stabile hælkapper og gængekonstruktioner, som kan være fordelagtige i forhold til forfodsfald. Er det ikke tilstærkkeligt, så kan et speciallavet ortopædisk indlæg give en mere dynamisk og indviduel tilpasset støtte. Du kan læse mere om fodindlæg og løbesko i denne artikel. Lider du af nedsunken forfod kan du læse om dine behanlingsmuligheder i denne artikel.