KSO.dk

KSO's gang- og løbeanalyse

Sådan rådgiver vi dig i valg af funktionelle sko til hverdag og vandring.

Book en gratis tid til en analyse eller kig spontant forbi til en drop-in-tid.

Hos os kan du bestille tid til en løbestilsanalyse ifbm. køb af gå- og vandresko. Her afsætter vi 45 minutter til en grundig gennemgang af dine fødder, gang- eller løbestil og skovalg.

Hvad kan du forvente, når du besøger os?

I videoen får du en kort præsentation af vores KSOløbetest, som er designet til at tage højde for dine forudsætninger, behov og ambitioner.

KSO.dk

Vi taler med mennesker, før vi snakker om produkter. Det er vores mantra. Derfor har vi indrettet vores rådgivningskoncept, så vi udlever det i hver eneste ekspedition. Det betyder, at når du vælger at shoppe dine nye løbesko i et af landets 14 Kaiser Sport & Ortopædi-butikker, bliver du altid tilbudt én‑til‑én-rådgivning og en grundig løbetest, så vi er sikre på, at vi finder de løbesko, der matcher dine behov.

Herunder kan du udforske vores koncept for rådgivning i løbesko. Vi kalder det en KSOløbetest.

KSO.dk

Hvem er denne tid til?

Ved booking af denne tid får du hjælp til at finde funktionelle sko til gang, hverdag og vandring. Det er den rigtige booking, hvis du går meget i hverdagen, står meget på arbejde, eller ønsker en sko der er mere stabil og komfortabel på gåture i fritiden. Den passer også til dig, der overvejer vandresko eller vandrestøvler til ture og ferier, og gerne vil sikre god pasform og støtte på længere distancer. Du behøver ikke vide på forhånd, hvilken type sko der er “den rigtige” – vi hjælper dig med at afklare behovet og finde en løsning, der passer til både din fod og din hverdag.

Intro, behov & analyse

Vi starter med en samtale om dit behov og din historik: hvad du skal bruge skoene til, hvor meget du går, og om du har tidligere skader eller udfordringer (fx hæl, svang, forfod, knæ eller ryg).Herefter laver vi en biomekanisk screening med bl.a. balancekontrol, vurdering af fodstilling og en 3D-scanning af dine fødder, så vi har et præcist udgangspunkt for pasform og støtte.

KSO.dk
KSO.dk

Praktisk test af sko

Vi tester skoene i bevægelse på gangareal eller løbebånd. Fokus er ikke at “teste dig”, men at se hvordan skoen arbejder sammen med din gang. Vi kigger også på dine nuværende sko og deres slid, så vi kan vurdere, hvad der fungerer – og hvad der skal ændres.Målet er et ensartet, let tråd og et blødt rul, hvor din naturlige støddæmpning bevares.

Anbefaling & tilvænning

Til sidst finder vi den løsning, der matcher dine behov og føles rigtig på foden. Du får også konkrete input til, hvordan du vænner dig til de nye sko, og hvordan de vedligeholdes.

KSO.dk
KSO.dk

Funktionelle sko til hverdag og gåture

Når du bruger skoene mange timer ad gangen, handler det især om pasform, stabilitet og komfort, der holder hele dagen – også på hårdt underlag. En funktionel sko skal give en rolig afvikling og reducere trykpunkter, uden at føles stiv eller “tvingende”. Målet er, at du kan gå mere og længere med færre gener og mindre træthed i fødderne.

Vandresko og vandrestøvler

Til ture i naturen betyder underlag, distance og stabilitet mere. Vi tager udgangspunkt i, hvor du skal gå, hvor langt du går, og om du har behov for sko eller støvle. Pasform er ekstra vigtig på længere ture, fordi foden ofte hæver lidt, og små trykpunkter kan blive store. Målet er en løsning med godt greb og komfort, så du kan nyde turen uden at blive begrænset af fødderne.

KSO.dk

en KSOløbetest

Book en gratis tid til rådgivning i funktionelle sko hos Kaiser Sport & Ortopædi, hvis du skal bruge sko til hverdag, gåture eller vandring. Vi afsætter 45 minutter og arbejder i tre trin: behov & analyse (inkl. 3D-scanning), praktisk test i bevægelse og en konkret anbefaling med råd til tilvænning og vedligehold. Målet er en sko med den rigtige pasform og støtte, så du kan gå mere komfortabelt – uanset om det er i hverdagen, på arbejde eller på tur i naturen.