Indlæg × svangsenebetændelse; Sådan hjælper vi med indlæg.
Indlæg × svangsene-betændelse.
I denne artikel vil du blive klogere på, hvordan et fodindlæg kan være en del af behandlingen mod svangsenebetændelse. Specialtilpassede indlæg er med til at aflaste svangsenen, fordele trykket og støtte fodens naturlige bevægelse, så du kan komme tilbage til en mere smertefri hverdag.
Skal vi hjælpe dig med dine smerter i svangen og hælen?
Hvis du ønsker en professionel vurdering af din svangsenebetændelse - eller finde ud af om indlæg kan være en del af løsningen for dig, kan du booke tid hos en af vores fysioterapeuter. Herunder kan du læse mere om vores behandling med fodindlæg.
Indlæg mod svangsenebetændelse - sådan kan vi hjælpe dig.
Svangsenebetændelse - også kendt som plantar fasciitis - er en irritationstilstand i svangsenen, som sidder under foden. Typisk opstår tilstanden ved gentagen eller stigning i belastning. Tilpassede indlæg kan i nogle tilfælde være en del af behandlingen, da vi kan justere belastningen og hvor meget stress der bliver sat på svangsenen.
Hvis du har svangsenebetændelse, vil du have smerter som er skarpe, brændende eller stikkende, som typisk sidder i svangen eller under hælen. Det er ofte værst om morgenen eller efter længere tids hvile. Der opstår ømhed når du går eller står for længe, eller hvis du er aktiv på et hårdt underlag. I mere ekstreme tilfælde, kan smerterne brede sig længere frem mod forfoden.
Denne tilstand opstår sjældent af en årsag som fx en skade, men forekommer over længere til overbelastning, hvor vævet ikke når at tilpasse sig. Som tidligere nævnt kan for meget gang eller stående arbejde spille en stor rolle, men andre ting som kan have en del at sige, er underlaget, utilstrækkeligt fodtøj, overvægt, ændringer i aktivitetsniveau eller fodtyper med meget høj eller lav svang.
Behandlingen består typisk af en kombination af ting. Øvelser som styrker og smidiggøre foden, svangen og lægmuskulaturen, manuel terapi, justering i aktivitet, justering af fodtøj og fodindlæg.
Hvilken opgave løser fodindlægget for dig?
Vurderer vi, at fodindlæg skal være en del af behandlingen mod svangsenebetændelse, handler det ikke om at rette foden op, men at forstå hvordan din fod arbejder. Fodindlægget skal altså hjælpe din fod, med at arbejde hensigtsmæssigt, så vi mindsker smerterne i din svang og hæl.
Når vi arbejder med svangsenebetændelse, bliver vi nødt til at forstå hvordan din fod bevæger sig og belastes - altså din biomekanik. Vi ser derfor på hvordan du lander på foden, hvor trykket samler sig og hvordan din svang, hæl og forfod arbejder sammen
Et fodindlæg mod svangsenebetændelse kan:
- give målrettet støtte i svangen, så belastningen ikke samler sig i et for lille område.
- fordele trykket mere jævnt under hele foden.
- aflaste de områder hvor svangsenen er mest irritabel.
- gøre det mere behageligt at gå og stå gennem hele dagen.
Hvor meget og hvad indlægget skal gøre for dig, afhænger af din fodtype og fodstilling, dit bevægelsesmønster ved gang og løb, hvilke aktiviteter du gerne vil fortsætte med og hvor langt i forløbet du er med din svangsenebetændelse.
Vi er meget opmærksomme på ikke at overkorrigere - et indlæg skal støtte og aflaste. Vi ønsker ikke at skabe en ny, kunstig stilling, da dette kan give andre problemer i foden. Derfor er det altid en fysioterapeut, som undersøger dig og vurderer om et indlæg kan give mening for dig. Hvis fodindlæg bør være en del af din løsning, vil vi herefter designe dem - vi ønsker ikke blot give dig en standardpakke.
Vores tilgang til dine ortopædiske fodindlæg.
Vores filosofi er, at fødderne skal have lov til at fungere uden unødvendig kontrol. Vi tror ikke på en "perfekt" fodstilling. Vi har hver især vores unikke måder at bevæge os på, derfor er vores fokus på at forstå hvordan din krop bevæger sig - og derved finde ud af hvordan vi kan støtte bedst muligt med et indlæg.
Erfaring og forskning peger på, at indlæg er et godt supplement svangsenebetændelse, men står ofte ikke alene i en løsning. Det bedste resultat ses typisk ved at kombinere styrketræning, tilpasning i belastning og tilpasning af fodtøj.
Et for stift eller kraftigt korrigerende indlæg, kan i nogle tilfælde flytte problemet. Vores udgangspunkt er derfor, at understøtte fodens naturlige bevægelse, aflaste de områder som er mest belastede og gøre det muligt for dig at være aktiv uden smerterne.
Vi ser indlæg som et værktøj til en helhedsorienteret indsats. Andre tiltag som bruges i kombination med indlæg, kan være tilpasset fodtøj og øvelser til styrke i fødder og underben - som tidligere nævnt.
Sådan skaber vi dit indlæg - undersøgelse til design.
Når dine indlæg er færdige, vil din fysioterapeut sørge for, at I får testet dem i dine sko. Det er afgørende, at skoene passer korrekt til din fodtype, da en dårlig pasform kan påvirke indlæggets evne til at afhjælpe belastningen på svangsenen. Derfor samarbejder vores fysioterapeuter nøje med skoesperterne i vores tilknyttede butik for at sikre, at fodtøjet er optimalt tilpasset til indlægget.
Vi foretager altid en grundig undersøgelse som blandt andet består af 3D-scanning af foden, dynamiske trykplademålinger og forskellige manuelle tests. På baggrund af dette, vælger vi en afstøbning, der matcher din fodtype, og tilpasser indlægget efter dine behov.
Derudover udfører vi en grundig gang- eller løbeanalyse for at vurdere, hvordan indlægget påvirker dit bevægelsesmønster. Under dette forløb indsamler vi værdifuld feedback vedrørende pasform og støtte. Hvis indlæggene ikke passer ordentligt, vil fysioterapeuten justere dem, så de fungerer korrekt.
Det er vigtigt at huske, at alle fødder er unikke; de fleste mennesker har små forskelle mellem højre og venstre fod, som vi altid tager højde for. Fra den indledende vurdering til den endelige tilpasning har vi som mål at sikre, at indlæggene opfylder præcis dine individuelle behov, hvilket bidrager til at lindre din svangsenebetændelse.
Er indlæg det rigtige for mig?
Ortopædiske fodindlæg er ikke altid selvsagt til plantar fasciitis. Vi undersøger dig, og giver en vurdering af, hvad der giver mening for dig, uden bare at starte med en skabelon. Det er også svært at vide hvornår og hvorfor man skal søge professionel hjælp.
Specialtilpassede indlæg er relevant for dig som:
- har længerevarende smerter i svangen eller under hælen.
- oplever smerter ved de første skridt om morgenen eller efter hvile.
- har svært ved at gå, stå eller være aktiv på anden måde, som du plejer, uden at have smerter.
- allerede har forsøgt dig med ændringer i fodtøj og belastning uden tilstrækkelig effekt.
Når du booker en tid hos os, starter vi med en faglig vurdering fra en fysioterapeut, som gennemgår dine symptomer, din hverdag, dine fødder, fodstilling og bevægelsesmønstre.
Ud fra undersøgelsen vurderes der om indlæg, fodtøj, øvelser eller en kombination er vejen frem for dig. Indlæg er derfor ikke selvsagt, men er ofte en stor del af din løsning, hvor målet naturligvis er, at du kan leve dit liv uden smerter i din svang og hæl.
Overvejer du et indlæg mod smerter i svangen og hælen? Et ortopædisk speciallavet indlæg til sko fra Kaiser Sport & Ortopædi kan være særligt gavnligt for personer med svangsenebetændelse, da det giver den nødvendige personlige støtte og stabilitet, som almindelige sko ikke formår på samme måde. Et fodindlæg tilpasses individuelt til fodens anatomiske form og hjælper med at fordele vægten jævnt, hvilket reducerer trykket på de mest belastede områder, herunder svangen. Ved at forbedre kropsholdningen og justere fodens position kan indlægget lindre smerter og ubehag forårsaget af svangsenebetændelse. Derudover kan det forbedre biomekanikken under gang og løb, hvilket hjælper med at forebygge yderligere skader og øge den samlede komfort i løbet af dagen. For løbere kan overvejelser omkring funktionerne i ens løbesko også spille en vigtig rolle. Bestil tid til dine indlæg her.




