Behandling af knæsmerter & løberknæ.
Telefon: +45 38 28 69 89
Har du smerter i knæet? I denne artikel kan du læse om symptomer, årsager og behandling af knæsmerter og løberknæ. Vi præsenterer træningsøvelser, der kan forebygge eller mindske risikoen for et ømt knæ. Desuden giver vi dig nyttige råd om, hvad du selv kan gøre, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til valg af fodtøj.
Spring til afsnit:
Hvad er løberknæ? "Løberknæ," også kendt som iliotibialbåndssyndrom (ITBS),er en specifik type knæskade, der primært rammer løbere og cyklister. Selvom udtrykket "løberknæ" er meget anvendt, bliver tilstanden ofte forvekslet med andre typer knæskader som menisk- eller ledbåndsskader og slidgigt.
 
Knæsmerter opstår ofte fra traumer, vrid, slid og pludselige belastninger, for eksempel ved begyndelsen af en ny sportsgren eller et nyt arbejde, hvor kroppen bruges mere eller på en anderledes måde end normalt. Foruden løb og cykling så er padel, badminton, fodbold- og håndbold også blandt de sportsgrene der foråsager knæsmerter og skader.
En læge eller fysioterapeut kan stille en præcis diagnose.
De typiske symptomer på løberknæ: Det typiske smertebillede ved løberknæ ligger omkring knæet, typisk på ydersiden og cirka på størrelse med en 5 krone. Smerterne kan variere fra milde til moderate, men forværres ofte ved løb eller anden belastning som cykling eller trappegang. 
Meniskskader er ofte en dyb smerte inden i knæet. Det er ledbåndskader der kan føre til instabilitet og hævelse, og patellofemorale smerter som opstår omkring knæskallen.
Fælles for dem begge, kan smerten tvinge én til at afbryde træningen, og efter aktivitet kan der opstå stivhed og ubehag omkring knæet, eventuelt også hævelse og ømhed, der kan vare i flere timer. Symptomerne udvilker sig gradvist - selvom de starter som let irritation eller ømhed, forværres de med tid, hvilket påvirker den arbejdsgang, træningsrutine og daglige aktiviteter.
Symptomer:
- Smerter på ydersiden af knæet.
- Stivhed og hævelse - både under og efter aktivitet.
- Smerter som opstår eller forværres ved løb eller anden aktivitet.
- Let irritation og ømhed som udvikler sig til daglig påvirkning af træning eller anden aktivitet.
Læs også:
De typiske årsager til løberknæ: Hvorfor får jeg ondt i knæet?  Det er vigtigt at huske, at løberknæ - og generelle smerter i knæet - kan have flere årsager. Det er ofte en kombination af flere faktorer, der bidrager til udviklingen af tilstanden.
Hvis du oplever symptomer på løberknæ, er det bedst at konsultere en læge eller en fysioterapeut for en nøjagtig diagnose og rådgivning om behandling og forebyggelse.
5 typiske årsager:
- Uhensigtsmæssigt fodtøj.
- Gentagende overbelastning ved løb eller cykling
- Svag hofte- og lårmuskulatur kan føre til ubalance, og forårsage unødig belastning på knæet.
 
- Træning og løb på hårdt underlag, som beton, asfalt eller atletikbaner kan øge belastningen.
 
- Forandringer i træningsrutine, intensitet og underlag.
I behandlingen af knæskader arbejder vi først og fremmest mod at lindre smerten og herefter fokuserer vi på at fjerne årsagen til smerten. Når kilden til knæsmerten er klargjort, så kan vi sætte ind med den mest effektive behandling. Ofte involverer behandling af smerter i knæene en kombination af manuel fysioterapi og fodindlæg til løbesko og hverdagssko og et program af træningsøvelser.
Primær behandling:
- Ændring af fodtøj, herunder særligt hverdagssko og løbesko.
- Ortopædiske indlæg, der er designet med individuel understøttelse af foden.
Sekundær behandling:
- Træning af benets muskler.
- Træning af led og løbeteknik.
Vi har masser af træningssøvelser klar til dig, som gerne vil styrke dit knæ og mobilitet: Herunder præsenterer vi en række af de mest anvendte øvelser, som vi anbefaler. Ved at følge hvert link kan du finde information om øvelsen samt se en videoguide til korrekt udførelse.

Jeg har ondt i knæet - hvad kan jeg selv gøre? Du kan selv tage flere skridt for at reducere symptomerne på et løberknæ og minimere risikoen for gentagelse. Ved symptomer anbefaler vi dog altid, at du søger professionel hjælp. Forebyggelse af nye komplikationer er måske vores bedste råd. Her kan både valg af sko, fodindlæg, træningsøvelser og kompressionsbind have en gavnlig effekt.
Hjælp til selvhjælp:
Øg din styrke med mobiltets og styrkeøvelser. Ved at opnå styrke og fleksibilitet i foden kan du bedre modstå den naturlige belastning som sport og bevægelse udsætter dine knæ for.
Investér i sko, der giver tilstrækkelig støtte. Undgå helt flade sko, høje sko, klipklappere eller høje hæle, da de kan forværre symptomerne. Sko med en god svangstøtte, en fast hælkappe og tilpas grad af stødabsorberende såler kan være særligt nyttige.
Når du vender tilbage til fysisk aktivitet efter en periode med hvile, skal du gradvist øge intensiteten og varigheden for at undgå at overbelaste dine muskler og sener igen. Er du fx løber, så øg maks din træningsmængde med 10% om ugen - og søg mod bløde underlag, som skov- og grusstier. Vær dog opmærksom på at underlaget er stabilet, så du ikke udsætter knæet for unødig stress i opstartsfasen.
For personer, der har lidt af en knæskade, er det afgørende at genopbygge tilliden til knæet. I denne proces kan knæbind med varierende grader af støtte og kompression være en betydelig hjælp - både fysisk i forhold til støtte og opvarmning af led og muskulatur, men det kan også have en psykologisk god effekt.
Vi tilbyder en helhedsorienteret tilgang til behandlingen af knæskader ved at kombinere fysioterapi og individuelt tilpassede ortopædiske fodindlæg. Fysioterapien inkluderer en række terapeutiske metoder såsom manuel terapi, mobilitetsøvelser, styrketræning og tekniktræning.
Manuel terapi er afgørende for at løsne stramhed og øge fleksibiliteten i de omkringliggende muskler og led, hvilket reducerer belastningen på knæet. Mobilitetsøvelserne forbedrer bevægeligheden i knæet og ankelen, hvilket mindsker risikoen for yderligere skader.
Læs også artiklen: Fodindlæg × Knæsmerter
Målet med fysioterapien er at identificere og behandle de underliggende årsager til smerten forbundet med løberknæ, i stedet for blot at lindre symptomerne midlertidigt. Ved at adressere biomekaniske problemer og muskulære ubalancer bidrager fysioterapien til at forbedre funktion og livskvalitet samt mindske risikoen for tilbagevendende smerter.
Samtidig spiller de individuelt tilpassede ortopædiske fodindlæg en vigtig rolle i behandlingen. Disse skræddersyede indlæg er designet til at støtte knæet og forbedre biomekaniske ubalancer, der kan bidrage til udviklingen af løberknæ og andre knæproblematikker. De tilpasses nøje til din fod- og knæstruktur samt dit gangmønster for at sikre optimal understøttelse og aflastning.
Læs også artiklen: Løbesko × Løberknæ
Ved at fordele trykket jævnt over foden reducerer de ortopædiske indlæg belastningen på knæene, hvilket lindrer smerte og ubehag. Den individuelle tilgang til design og tilpasning sikrer, at du får et fodindlæg, der præcist adresserer dine specifikke behov, samtidigt med at fysioterapien arbejder på at forbedre den overordnede funktionalitet. Dette giver en effektiv og målrettet lindring af symptomerne forbundet med løberknæ og andre knæproblematikker.
Opsumerende indhold: Knæsmerter er en almindelig lidelse, som kan opstå af forskellige årsager. En af de mest almindelige årsager til knæsmerter er løberknæ, også kendt som iliotibialbåndssyndrom (ITBS) eller patellofemoralt syndrom. Dette opstår typisk ved gentagne belastninger af knæet, hvilket kan irritere iliotibialbåndet eller knæskålen og det omkringliggende væv. Symptomerne inkluderer smerte, hævelse og stivhed i knæet, især når man løber eller går.
Videnskabeligt beskrives løberknæ som en tilstand, hvor iliotibialbåndet bliver irriteret og betændt på grund af gentagne knæbøjninger og -strækninger, ofte forårsaget af friktion mellem båndet og lårbensknoglen. Biomekaniske faktorer som løbestil, svag hofte- og knæmuskulatur og pronation kan bidrage til ITBS.
Patellofemoralt syndrom har været kendt i sundhedsvidenskaben i flere årtier og blev først beskrevet i medicinsk litteratur i 1951 af en engelsk kirurg ved navn R.A. Lateral. Siden da har der været omfattende forskning i årsagerne til og behandlingen af løberknæ og andre knæsmerter. Behandlingen fokuserer på hvile, fysioterapi, styrkeøvelser og i nogle tilfælde antiinflammatorisk medicin. Forebyggelse indebærer korrekt løbeteknik, tilstrækkelig opvarmning og styrketræning af hofte- og benmuskler.
Hvis man oplever vedvarende eller alvorlige knæsmerter, bør man kontakte en læge eller fysioterapeut for at få en korrekt diagnose og behandling. Løberknæ er en almindelig lidelse, især blandt idrætsudøvere og løbere, og det kan have en betydelig indvirkning på ens daglige aktiviteter og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at have kendskab til forebyggelse og behandling for at undgå og reducere risikoen for knæsmerter.
 
     
                        
                    



