Kaiser Sport & Ortopædi åbner på Klampenborgvej i centrum af Kongens Lyngby.
Læs med herunder og få alt det bedste fra åbningen af KSOhuset i Kongens Lyngby.
Kaiser Sport & Ortopædi Lyngby
Fra venstre: Jan Steinicke CEO, Morten Rajczik Butiksleder Lyngby
Fra venstre: Thomas Christoffersen CTO, Jan Steinicke CEO, Morten Rajczik Butiksleder Lyngby, Jannick Marker COO
Når Kaiser Sport & Ortopædi (KSO) åbner fredag 01.10.21 kan lokale og handlende i Lyngby opleve et nyt og spændende forretningskoncept inden for sport og livsstil.
Det bliver på Klampenborgvej 237 lige over for Lyngby Storcenter og ved siden af Magasin, at KSO åbner deres sjette afdeling i Danmark. Det specielle ved KSO er den unikke kombination bestående af et butiksmiljø for bl.a. løbesko, gåsko og sportsbeklædning, der er sammenflettet med et topprofessionelt klinikunivers for fysioterapi og ortopædiske indlæg – vel at mærke under samme tag.
KSO betegner selv denne hybrid mellem butik og klinik som et KSOhus. Her er det meningen at samle branchens bedste fagkompetencer i et tværfagligt rum, der hjælper danske motionister med funktionelt fodtøj og sundhedsfaglig behandling. Alt sammen med formålet om at tilskynde til aktivt liv med løb, gang, bevægelse og livsglæde.
Lyngby får ny gå- og løbespecialist – faktisk får lyngbygenserne meget mere end en traditionel sportsbutik
Nu får alle motionsglade og aktive i Lyngby og omegn glæde af en ny lokal konceptbutik med tidens populære sportsmærker. Samtidig følger en klinik med over 20 års speciale i biomekanik, fødder, bevægelse, fysioterapi og produktion af håndlavede ortopædiske indlæg med. Det er netop den sundhedsfaglige viden og skadesforebyggende rådgivning i fodtøj KSO er kendt for i motionistkredse.
Om den forestående åbning udtaler partner og CEO, Jan Steinicke: ”Vi har mange loyale kunder fra Lyngby og generelt nord for København. Derfor har det længe været et mål for os at åbne i Lyngby, så vi kan møde efterspørgslen på vores rådgivning, service og ydelser, der hvor den er efterspurgt”.
Butiksleder Morten Rajczik tilføjer: ”Vi glæder os til give handlende motionister i Lyngby et lokalt tilbud om sundhedsfaglig behandling og udstyr til gang og løb, der er rodfæstet i et inkluderende miljø hvor nærvær, faglighed og passion skaber autentiske og trygge rammer”.
Derfor er Lyngby et strategisk kardinalpunkt i KSOs vækstplan
Med åbningen af KSOhuset i Lyngby centrum cementerer KSO sin ekspansion på det danske marked. ”Med en stærk placering i en af Danmarks største handelsbyer øger vi vores kendskabsgrad i markedet” tilføjer Jan Steinicke og fortsætter: ”Lyngby er kendt for sport og kultur og vi glæder os til at blive en del af det lokale handelsmiljø”.
I 2020 lancerede KSO en ambitiøs vækststrategi, der de kommende år skal transformere KSO til en landsdækkende institution med min. 10 KSOhuse fordelt i Danmark. KSOhuset i Lyngby bliver det sjette i rækken, der ydermere tæller Brønshøj, Slagelse, Horsens, Holbæk og Viborg.