en KSOtophistorie / Skrevet af Jacob Petersen
Derfor er Gara Carbon ideel som din første carbon-løbesko.
Carbon løbesko til dig og mig
Bliv klogere på Gara Carbon-modellen.
Lad os starte med et statement: Carbon-løbesko er ikke kun for supermotionister og eliteløbere. Hos Kaiser Sport & Ortopædi oplever vi en stor efterspørgsel på disse "supersko" fra helt almindelige hverdagsmotionister, der ønsker at peppe deres træning op. Hypen omkring carbon-løbesko er enorm, og vi må bare konstatere, at mange typer løbere kan have glæde af disse modeller. Og hvorfor så det? Det vender jeg tilbage til senere.
Går du med tanker om at erhverve din første carbon-løbesko, så er Diadora Gara Carbon en sko, du bør tjekke ud. Det er den, fordi den er konstrueret med en stabil platform, der sikrer en vis grad af support. Vi har bl.a. oplevet, at modellen dækker stabilitetsbehov hos både den neutrale løber - afvikler relativt lige fra landing til afsæt og løberen med mild til moderat overpronation - falder indad under løb, enten ved landingen eller i afviklingen.
Er du i tvivl om din løbestil?
Så kig forbi et af vores KSOhuse til en kop kaffe og en snak om fødder, løbesko og dine behov. Læs mere om, hvordan vi rådgiver dig i valget af nye løbesko her.
Ønsker du at få en større introduktion til, hvorfor carbon-løbesko er populære som aldrig før, så kan du springe til denne artikel.
Med det nyeste Pebax-mellemsålsmateriale, AnimaPBX, har Diadora formået at skabe deres mest responsive løbesko til dato. Og netop det responsive skum giver dig maksimal returenergi i din skridtafvikling. Italienerne har peppet det super responsive skum op med en kraftfuld carbonplade, der sætter ekstra trumf på den hoppepude-agtige-effekt, skummen leverer.
Og selvfølgelig overlader den stolte motorsportsnation intet til tilfældighederne. Det er selvfølgelig motorcykelproducenten Ducati Motors, der har været med til at udvikle carbonpladens aggressive konstruktion - alt sammen for at give dig den ultimative oplevelse på de løbeture, hvor du gerne vil øge tempoet.
Men hvorfor skal du vælge netop Diadora Gara Carbon? I næste afsnit giver jeg dig 3 gode grunde til det - og én grund til at lade være.
Diadora Gara Carbon
Lær Diadora Gara Carbon bedre at kende.
- Pebax SCF-mellemsål, der giver fænomenal stødabsorbering og energireturnering, hvilket gør, at du kan løbe hurtigere
- Fuldlængde carbonplade udviklet i samarbejde med Ducati Motors for at have den mest effektive kurve
- 5 mm hældrop, der gør den optimal til dig, der døjer med problematikker i knæregionen
- Overdel i Matrix-mesh, som er med til at låse din fod godt ned og sænker vægten på skoen
- En neutral model, men en af de mere stabile carbon løbesko på markedet, der gør det at løbe i hverdagen sjovere
- Vægt: 222 gram i herre US 9
- Vægt: 192 gram i dame US 8
- Hældrop: 5 mm | 39 mm - 34 mm
- Standard snørelukning
- Træning: Hurtige tempo- og intervalture, på race-day og til de lange ture i weekenden, hvor du gerne vil have lidt ekstra hjælp.
- Underlag: Asfalt og faste grusstier.
Prøv Diadora Gara Carbon
Her er 3 grunde til at prøve Diadora Gara Carbon og én til at lade vær.
Som jeg lovede tidligere, vil jeg uddybe, hvorfor almindelige motionister kan have glæde af at løbe i carbonplade-løbesko som Diadora Gara Carbon. Det er fordi, konstruktionen af skoene giver dig et hurtigere antrit, et luksuriøst højt niveau af stødabsorbering med sine høje mellemsåler og er med til at sænke restitutionstiden efter aktivitet via materialerne i mellemsålen.
Diadora Gara Carbon
1/3
Hældrop: Modsat andre carbon-sko, så er Gara carbon designet til at sænke din belastning i knæområdet, og gør modellen optimal for dig, der døjer med knæproblematikker eller ikke er rutineret løber. Grunden til dette findes i skoens lave hældrop 5mm - faldet fra hælens højde i skoen til forfodens højde. I mange andre modeller er hældroppet på 8-10 mm.
2/3
Nedsættelse af det metaboliske stress på muskulaturen: Med sine 39 mm høje mellemsål i det nyudviklede AnimaPBX-materiale, får du et så højt niveau af blød støddæmpning og energireturnering, at din puls vil være lavere ved samme energiudladning - ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er netop det beskrevet i den videnskabelige artikel fra Doctors of Running.
Men hvad med nedsættelsen af den metaboliske stress? Ja, det jeg prøver at sige er, at den høje grad af stødabsorbering og energireturnering gør, at dine muskler er mindre udsatte og det betyder, at du kan opnå en bedre udholdenhed og en korte restitutionsfase sammenlignet med løbesko, der har mindre grad af stødabsorbering og energireturende skummateriale. Det er bl.a. derfor Carbon-løbesko har fået kælenavnet Supersko.
3/3
Maksimal effektivitet ud af carbonpladen: Diadora samarbejdede med italienske Ducati, der til daglig laver lynhurtige motorcykler, for at sørge for, at du får den maksimale kurve på carbonpladen og det bedste toe-spring ud af materialet, så din effektivitet i dine skridt er maksimeret. Og toe-spring… Hvad er det nu lige toe-spring gør godt for? Jo, det skal jeg forklare dig. Med et aggressivt toe-spring bliver dit afsæt mere kraftfuldt, da skoens konstruktion tvinger din energi fremad for dig og skaber en gyngende effekt.
Døjer du med akillesenebetændelse kan skoens lave hældrop i kombination med den høje stack height sætte ekstra krav til dine sener og ankel muskulatur. Det gælder også, hvis du døjer bl.a. med fibersprængninger og hypermobile ankler, at denne type sko ikke er en, som vi vil anbefale dig.
Kort sagt: Modellen egner sig bedst som et sjovt alternativ til din primære løbesko og til de ture, hvor du vil skabe variation i dit normale tempo. Du kan med fordel læse, hvorfor det giver mening at veksle mellem to par løbesko her. Derudover, kan man ikke komme udenom, at italienerne laver æstetiske flotte sko - og det er også lykkedes med Gara Carbon.
Shop Diadora