JACOB GLIESE ANBEFALER
Løb i skoven
Er du også til enestående naturoplevelser, varieret terræn og klar til at udfordre dig selv?
Så gør som den tidligere danske mester på 800m Jacob Gliese - prøv kræfter med løb i din lokale skov.
Jacob anbefaler at improvisere træningen i skoven og ”løbe på opdagelse” og måske endda off-track.
Træning i skoven fungerer ikke blot som terapi – det bløde og varierende underlag styrker samtidig dine led og muskulatur.
Skoven er sjov. Du kan finde ro derude med rolig jog eller du kan udfordre dig selv.
Skoven giver dig nemlig muligheden for, at kombinere bløde skovstier med udfordrende trailspor.
POPULÆRT LØBETØJ NETOP NU
POPULÆRT LØBETØJ NETOP NU
3 GODE GRUNDE TIL AT LØBE I SKOV
1) FRISK LUFT OG NATUR
Luften bliver ikke friskere, end den er i skoven - her slipper du for bil-os og larmende trafik. Frisk luft er endda sundt for helbredet og booster ikke blot humøret, men har også en positiv effekt på koncentrationen - måske du skulle prøve kræfter med off-trail?
2) VARIERENDE TERRÆN
I skoven findes et væld af muligheder, hvad angår bakker og terræn. Det varierende terræn styrker dine led og muskulatur, og du har samtidig mulighed for at få en masse højdemeter i bagagen. Er du ikke vant til at løbe i skoven, kan du med fordel starte på de store skovstier og efterhånden bevæge dig mere og mere imod off-track.
3) ET HAV AF MULIGHEDER
Det kan sagtens være sjovt at løbe fra A til B, men hvis du vil kombinere løbeturen med styrketræning og mobilitet, er skoven et fremragende valg.
Kombinér løbeturen med alsidig styrke-/konditionstræning. Løb fx 2-3 minutter og find derefter en bænk, trappe, træ eller bakke til at lave relevante styrketræningsøvelser. Det er kun fantastien der sætter grænser.
SHOP ONLINE MED FRI FRAGT
SHOP ONLINE MED FRI FRAGT
ER DU KLAR TIL SKOVEN?
SKOVALG
Når du løber på stier i skov eller park kan du løbe i dine "normale" favoritsko. Får du derimod lyst til at kaste dig "off grid" og væk fra stierne, så kan en trail-løbesko være en fremragende idé.
En trail-løbesko har en mere profileret ydersål, og griber derfor bedre fat i underlaget. Trailsko er typisk udviklet til at være tættere på underlaget, så risikoen for at vrikke om reduceres betydeligt.
UR / IKKE UR?
Når man løber i skov, park eller andet kuperet terræn, kan det være enormt befriende at lade uret blive hjemme. Man kan sjældent sammenligne tiderne fra sine flade asfaltruter, når man prøver kræfter med de kuperede skovstier.
Hvis du plejer at træne med ur, så prøv at lade uret blive hjemme i skuffen næste gang og løb blot på "følelsen".
Når man løber uden ur bliver alle ture gode, da man styrer tempoet/hårdheden ud fra humør og dagsform. På den måde skal uret ikke fortælle dig om det har været en god eller mindre god løbetur.
BRUG SKOVENS TERRÆN
Brug skovens/parkens spændende terræn, stier og underlag til at udfordre dig selv anderledes end når du løber på asfalt. Spurt op ad bakkerne, gå ned af dem bagefter (eller omvendt), løb slalom mellem træer, løb 10-15 sekunders off road på din tur, tag nye stier du ikke normalt løber på og udforsk skoven/parken. Du kan også løbe intervaller mellem træer/bænke eller løbe 5 gange hurtigt rundt om en lille skovsø og 1 omgang gå-pause imellem. Lav styrketræning hver gang du møder en bænk (armbøjninger, squats, lunges, mavebøjninger, opstigninger, etc.). Det er kun fantasien der sætter grænsen for dine muligheder.
Snør skoene, find smilet frem og udforsk din lokale skov – den har helt sikkert noget spændende at byde på!
Find fornyet inspiration eller opgradér garderoben inden din næste tur i skoven.