KSOrerunning

Indlevér dine brugte løbesko i dit lokale KSOhus og lad dem sprede glæde på ny.

Med KSOrerunning bliver du helten i vores indsamling af brugte løbesko. Vi rengør, klargør og sender dine sko ud i verdenen til områder, hvor de på ny kan sprede glæde og gode minder. Du skal blot medbringe dem, når du besøger os.

KSO-reerunning-logo-line

Bag om KSOrerunning

En spontan idé på en længe ønsket vision og et ordspil blev til KSOrerunning.

Med KSOrerunning har vi skabt et uafhængigt koncept, hvor vi med indsamlingen af brugte løbesko, der er i stand til at blive genbrugt, kan støtte forskellige NGO'er - med Røde Kors i spidsen - med sko, der kan genbruges i de dele af verdenen, hvor de skaber størst glæde.

Vi opbevarer, rengør og klargør skoene til et "nyt liv".

Det er i virkeligheden ret simpelt, men vores erfaring har lært os, at det kræver dedikation, tid og ressourcer at skabe et generisk og kontinuerligt flow i dette vigtige arbejde.

 

Vi har i mange år ønsket at gøre mere med idéen om, at indsamle brugte løbesko og donere dem til NGO'er, der kan omsætte skoene til reel værdi i verdens brændpunkter. Nu har vi sat handling bag tankerne og skabt konceptet KSOrerunning, som du og vi kan holde hinanden op på.

 

Fremover vil vi aktivt arbejde på, at udvikle KSOrerunning og gøre indsamlingen af brugte løbesko til én af vores mærkesager.

 

Da vi udviklede konceptet tænkte vi meget i recycling, men kom i tvivl om hvorvidt det at genbruge løbesko rent faktisk er recycling i ordets fineste forstand. Herudaf opstod ordspillet omkring "re-cycling" som hurtigt blev til "re-running". Vi brainstormer også på upcycling-konceptet som en fremtidig udvikling af KSOrerunning.  Begge dele giver mening - for det vi ønsker er, at skoene ikke ender i "småt brændbart," men på et par nye fødder eller at skomaterialet bliver genfødt i en helt anden funktion.

 

Vi ved godt vi ikke redder verdenen, men inde på vores banehalvdel, kan vi måske gøre en lille forskel - vi håber du vil være med.

 

/ KSOrerunning

VI TROR PÅ, 

ALTING LØSER SIG

I BEVÆGELSE.

Vores statement VI TROR PÅ, ALTING LØSER SIG I BEVÆGELSE er et gennemgående tankesæt i vores organisation. Om det handler om den skadet løber, der kæmper for at komme tilbage eller om en nær relation til en samarbejdspartner, så tror vi grundlæggende på, at så længe vi sammen bevæger os fremdad, i dialogen, i behandlingen, i processen, i realationen, så løser tingene sig.

 

Med KSOrerunning tror vi også på bevægelsens kraft. Kan vi sende dine

brugte løbesko i bevægelse et nyt sted i verdenen, så kan vi måske bidrage til fremdrift og glæde. Den lille midtercentrerede pil i vores logo symboliserer denne tro på "bevægelsen".

L_BESKO-byt