Behandling af knæsmerter & løberknæ.
Telefon: +45 38 28 69 89
Herunder fortæller vi om behandling, symptomer og årsager til et løberknæ og generelle knæsmerter. Vi viser dig også en række øvelser, der kan styrke muskler og led omkring knæet. God læselyst.
Spring til afsnit:
Hvad er knæsmerter for en størrelse? Mest kendet er udtrykket "Løberknæ," også kendt som iliotibialbåndssyndrom (ITBS),er en specifik type knæskade, der primært rammer løbere og cyklister. Selvom udtrykket "løberknæ" er meget anvendt, bliver tilstanden ofte forvekslet med andre typer knæskader som menisk- eller ledbåndsskader og slidgigt. Knæsmerter opstår ofte fra traumer, vrid, slid og pludselige belastninger, for eksempel ved begyndelsen af en ny sportsgren eller et nyt arbejde, hvor kroppen bruges mere eller på en anderledes måde end normalt.
Foruden løb og cykling så er padel, badminton, fodbold- og håndbold også blandt de sportsgrene der foråsager knæsmerter og skader.
De typiske symptomer på en knæskade: Det mest karakteristiske symptom på løberknæ er smerter omkring knæet, typisk på ydersiden, svarende til et område på størrelse med en 5-krone. Smerterne varierer fra milde til moderate og forværres ofte under aktiviteter som løb, cykling eller trappegang.
Meniskskader giver ofte dyb smerte inden i knæet, ledbåndsskader kan føre til instabilitet og hævelse, og patellofemorale smerter opstår omkring knæskallen
Smerten kan tvinge én til at afbryde træningen på grund af ubehaget. Efter aktivitet kan der opstå stivhed eller ubehag omkring knæet, eventuelt med hævelse eller ømhed, der varer i flere timer. Symptomerne udvikler sig gradvist og kan, selvom de starter som let irritation eller ømhed, forværres over tid og begynde at påvirke både træningsrutinen og daglige aktiviteter
Symptomer:
- Smerter på ydersiden af knæet
- Smerter omkring knæet ved aktivitet
- Stivhed og hævelse under og efter aktivitet
- Smerten intensiveres under aktivitet
Læs også:
De typsiske årsager til knæskader: Hvorfor får jeg ondt i knæet? Det er vigtigt at huske, at løberknæ - og generelle smerter i knæet - kan have flere årsager. Det er ofte en kombination af flere faktorer, der bidrager til udviklingen af tilstanden. Hvis du oplever symptomer på løberknæ, er det bedst at konsultere en læge eller en fysioterapeut for en nøjagtig diagnose og rådgivning om behandling og forebyggelse.
Årsager:
- Utilstrækkeligt fodtøj
- Gentagne overbelastninger
- Svag hofye- og lårmuskulatur
- Hårdt underlag ved aktivitet
- Forandringer i træning og intensitet
I behandlingen af knæskader arbejder vi først og fremmest mod at lindre smerten og herefter fokuserer vi på at fjerne årsagen til smerten: Når kilden til knæsmerten er klargjort, så kan vi nemlig sætte ind med mest effektive behandling. Ofte involverer behandling af smerter i kænene en kombination af manuel fysioterapi og fodindlæg til løbesko og hverdagssko og en program med træningsøvelser.
Primær behandling:
- Ortopædiske indlæg designet med individuel understøttelse af foden
- Ændring af fodtøj, herunder særligt hverdagssko og løbesko
Sekundær behandling:
- Træning af underbenets muskler
- Træning af led og knæ
Vi har masser af træningssøvelser klar til dig, som kan være med at styrke dine knæ: Her præsenterer vi en række af de mest anvendte øvelser, som vi anbefaler. Ved at følge hvert link kan du finde information om øvelsen samt se en videoguide til korrekt udførelse.
Jeg har ondt i knæet - hvad kan jeg selv gøre? Du kan selv tage flere skridt for at reducere symptomerne på et løberknæ og minimere risikoen for gentagelse. Ved symptomer anbefaler vi dog altid, at du søger professionel hjælp. Forebyggelse af nye komplikationer er måske vores bedste råd. Her kan både valg af sko, fodindlæg, træningsøvelser og kompressionsbind have en gavnlig effekt.
Hjælp til selvhjælp:
For personer, der har lidt af en knæskade, er det afgørende at genopbygge tilliden til knæet. I denne proces kan knæbind med varierende grader af støtte og kompression være en betydelig hjælp - både fysisk i forhold til støtte og opvarmning af led og muskulatur, men det kan også have en psykologisk god effekt.
Investér i sko, der giver tilstrækkelig støtte. Undgå helt flade sko, høje sko, klipklappere eller høje hæle, da de kan forværre symptomerne. Sko med en god svangstøtte, en fast hælkappe og tilpas grad af stødabsorberende såler kan være særligt nyttige.
Øg din styrke med mobiltets og styrekøvelser. Ved at opnå styrke og fleksibilitet i foden kan du bedre modstå den naturlige belastning som sport og bevægelse udsætter dine knæ for.
Når du vender tilbage til fysisk aktivitet efter en periode med hvile, skal du gradvist øge intensiteten og varigheden for at undgå at overbelaste dine muskler og sener igen. Er du fx løber, så øg maks længden af dine løbeture med 2-5% om ugen - og søg mod bløde underlag, som skov- og grusstier. Vær dog opmærksom på at underlaget er stabilet, så du ikke udsætter knæet for unødig stress i opstartsfasen.
Fysioterapi og bevægelseslærer i samspil med fodindlæg: Behandlingen af nedsunken forfod kræver en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer fysioterapi og ortopædiske indlæg. Fysioterapi adresserer biomekaniske ubalancer og svagheder gennem manuel terapi, som løsner spændinger og genopretter bevægelighed.
Læs også: Behandling af nedsunken forfod med fodindlæg
Ortopædiske indlæg giver nødvendig støtte, skaber smertelindring og hjælper med at genopbygge muskelstyrke til stabilisering af foden. Behandlingen inkluderer også mobilitetsøvelser, styrketræning og ændringer af fodtøj, herunder særligt løbesko og hverdagssko, for at optimere fodens funktion. Indlæggene er en essentiel del af strategien mod smerter i forfoden. Ved at kombinere fysioterapi med indlæg og passende fodtøj kan vi bedre tackle de underliggende problemer og øge chancerne for varig forbedring. Desuden tilbyder vi en videobank med hjemmeøvelser, så du kan arbejde med styrke og mobilitet i dit eget tempo og blive aktivt involveret i rehabiliteringen.
Læs også:
Opsumerende indhold: Nedsunken forfod, også kendt som forfodsfald, er en smertefuld tilstand, der primært påvirker forfoden. Denne lidelse er særlig almindelig blandt personer, der står eller går meget, og den har en lang historie i medicinsk praksis, hvor forståelsen af diagnosen og behandlingen er blevet udviklet over tid. Tidlige beretninger om nedsunken forfod går tilbage til tidligere århundreder, men den medicinske litteratur begyndte først at detaljeret beskrive tilstanden i det 20. århundrede, hvor symptomer som smerte og ubehag i forfoden blev noteret.
Behandlingen af nedsunken forfod er blevet mere målrettet og omfatter nu en kombination af hvile, fysioterapi, brug af skræddersyede indlægssåler og i nogle tilfælde kirurgiske indgreb, hvis tilstanden er svær og ikke reagerer på konservative metoder. Forskning inden for biomekanik og fodmedicin har yderligere bidraget til forståelsen af, hvordan faktorer som fodens mekanik, skotype og aktivitetsmønstre påvirker tilstanden.