Artikelserie om løbesko og løbeskader.

Herunder får du vores bedste anbefalinger til valg af løbesko, hvis du har haft problemer med fodrelaterede udfordringer og skal tilbage i løbeskoene.

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.

Vi tror på alting løser sig bevægelse - movements solves it all

Skal du i gang med løbetræning efter en fodrelateret løbeskade? I artikelserien herover giver vi dig gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på, før du vælger nye løbesko. Løbesko er særligt afgørende når du døjer med løbeskader. Når du genoptager løbetræning efter fodrelaterede skader som fx akillessenebetændelse, løberknæ, svangsenebetændelse, hælspore, nedsunken forfod eller lignende, er det afgørende at forstå kravene til løbesko samt din egen løbestil. Uhensigtsmæssig fodtøj kan forværre skader og forhindre bedring. Forskellige fodrelaterede skader kræver forskellige typer støtte og støddæmpning.

 

For eksempel kan en løber med akillessenesmerter have brug for sko med ekstra god stødabsorbering for at mindske belastningen på akillessenen. Et løberknæ kan kræve løbesko med stabiliserende funktioner for at reducere belastningen på knæet. Svangsenebetændelse og hælspore kan drage fordel af sko med svangstøtte og en fast hælkappe for at reducere trykket på svangen og hælen. En nedsunken forfod kan have behov for sko med ekstra støtte under forfoden for at forbedre fodens stabilitet og afhjælpe smerte.

 

Derudover spiller ens egen løbestil en vigtig rolle i valget af løbesko. Nogle løbere har behov for løbesko med mere eller mindre støtte afhængigt af om de overpronerer (fodens indadgående bevægelse) eller supinerer (fodens udadgående bevægelse). At have en god forståelse af sin egen løbestil kan hjælpe med at vælge løbesko, der passer bedst til ens individuelle behov og reducere risikoen for yderligere skader. Vores samling af artikler giver dig den nødvendige viden til at navigere i valget af nye løbesko.

 

Ved at læse om forskellige skoegenskaber, fodindlæg og træningsmetoder kan du få en bedre forståelse af, hvad der kræves for at opnå optimal støtte og komfort under løbetræning. Med denne viden kan du man træffe gode beslutninger og minimere risikoen for gentagne skader.