Anmeldelse: On Cloudmonster 3 Hyper LightSpray

I denne anmeldelse kan du læse om vores førstehåndsindtryk af ON Cloudmonster 3 Hyper LightSpray. Vi vender, løbeoplevelse, pasform og den innovative LightSpray-overdel - og så giver vi et bud på hvilken type løber skoen er bedst egnet til.

KSO.dk

On Cloudmonster 3 Hyper LightSpray

2.350,00 DKK

KSO.dk

Af Cecilie Bentzen, Butiksrådgiver hos KSO

Førstehåndsindtryk

LightSpray-overdelen er det første, man lægger mærke til. Den ser anderledes ud og føles anderledes, men på en god måde.

Den omslutter min fod rigtig godt og giver en overraskende sikker og tætsiddende pasform - selv uden det traditionelle snøresystem. Når først foden er på plads, føles overdelen næsten som et ekstra lag hud.

Den krævede lidt tilvænning at få på, men da jeg først havde fundet teknikken, fungerede den virkelig godt. Og med omkring 205 gram er den imponerende let i forhold til skoens høje stack.

KSO.dk
KSO.dk

Hvordan er den at løbe i?

Det første, jeg lagde mærke til, var, hvor levende skoen føles. Den ligger i den fastere ende, men har stadig masser af bounce og energi, og det er lige præcis den kombination, jeg godt kan lide i en løbesko.

Den føles ikke blød på den der synker-ned-i-skummet-måde. I stedet får du et ret direkte og responsivt afsæt, hvor skoen hurtigt giver energien tilbage. Samtidig er den overraskende stabil, især når man tager højden på skoen i betragtning.

Rockeren er også tydelig. Den hjælper dig naturligt videre gennem afviklingen og bliver især interessant, når tempoet begynder at stige. Jeg synes faktisk, skoen bliver sjovere, jo hurtigere jeg løber i den. Det er samtidig ikke en sko, der kun fungerer, når farten er høj. Der er rigeligt med komfort til de lange ture, og det er netop den alsidighed, jeg synes gør den interessant.

Den kan bruges til lidt af det hele - og uden at føles som et kompromis.

LightSpray er selvfølgelig en stor del af oplevelsen.

Den TPU-baserede overdel er ekstremt let og lægger sig tæt omkring foden. Konstruktionen er samtidig meget åben, hvilket giver god ventilation. Det føles anderledes end en traditionel løbesko, og det er netop noget af det interessante.

Pasformen vil ikke nødvendigvis fungere for alle, og især hælen kan kræve lidt tilvænning. Men hvis den passer din fod, er følelsen ret unik.

KSO.dk

Data:

  • Let og sømløs LightSpray™-overdel
  • CloudTec®-dæmpningssystem udviklet til en responsiv løbeoplevelse
  • Helion™ HF hyper foam for maksimal energi-returnering
  • Bundlag af Helion™-skum for øget holdbarhed
  • Ingen plade for en mere skånsom løbeoplevelse
  • Optimeret rocker-form for et energisk afsæt
  • Stabilitet: Neutral

Hvem er den til?

Cloudmonster 3 Hyper LightSpray er efter min mening en af ON’s mest interessante løbesko til dato.

Den er let, responsiv og stabil, samtidig med at den har nok komfort til de lange ture. Den ligger i den fastere ende, men har stadig masser af energi, og rockeren gør den sjov at løbe hurtigt i.

LightSpray gør den samtidig til noget helt særligt – ikke bare visuelt, men også funktionelt.

Det er en stærk super trainer til dig, der vil have én sko, der kan lidt af det hele – fra de lange ture til tempo og hurtige træningspas. Og hvis du gerne vil have en løbesko, der føles lidt anderledes end resten af feltet, er den bestemt værd at prøve.

KSO.dk

Udforsk mere