Kneeling Toe Extensions

Øvelse #49

Denne øvelse er til dig, som har nedsat bevægelighed i storetåen.

I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen. 

Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?

Hvis du mangler bevægelse i storetåen, så er kroppen nødt til at kompensere ved at finde bevægelsen et andet sted. Det kan være steder som ankel og knæ, hvor kroppen laver unødvendige "krumspring" for at kunne lave den aktivitet, man gerne vil.

 

Manglende mobilitet i storetåen kan også give unødvendigt slid i selve leddet. Denne øvelse er en rigtig god måde at arbejde med og forbedre både aktiv og passiv bevægelighed i storetåen. 

 

Nedsat mobilitet i storetåen kan også være en medvirkende faktor til knystdannelse. Døjer du derfor med knyster, er øvelsen også god at lave.

Hvad er formålet med øvelsen?

Du får mere bevægelighed i grundleddet af storetåen. Dette skulle gerne give en bedre gang- og løbeteknik med korrekt afvikling ud over storetåen, og dermed får du også en større kraftoverførsel til underlaget ved afsæt.

Det får jeg ud af at lave denne øvelse?

Bedre mobilitet i storetåen og dermed færre kompenseringer ved gang og løb.

Vidste du i øvrigt?

I grundleddet af storetåen, skal der gerne være mellem 60 og 70 graders bøjelighed for at kunne opretholde en normal gang- og løbecyklus.

Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.

 

Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.