Bækkenløft (Glute Bridge)

Øvelse #60

Denne øvelse er til dig, der har problemer med ryggen.

I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen. 

Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?

Du skal lave denne øvelse, hvis du har tendens til at tage korte skridt, har meget stillesiddende tid eller har gener omkring den nedre del af ryggen.

Hvad er formålet med øvelsen?

Denne øvelse styrker bækkenbundsmuskulaturen, bagdelen, haserne og en del af ryggen. Det er altså en øvelse, der aktiverer mange muskelgrupper, som mange har gavn af at få stimuleret.

 

Tilmed får du udstrakt dine hofter, hvilket kan være trængende, hvis du sidder meget, hvorfor de kan være stramme.

Det får jeg ud af at lave denne øvelse?

Rutinemæssig udførelse af denne øvelse styrker hele den nedre krop og giver bedre styring og stabilitet omkring hofte og knæ.

 

Den øgede styrke, især i bagdelen, kan have en positiv indvirkning på din gang, hvis du har tendens til korte skridt. Øvelsen kan også være med til at give større bevægelighed omkring hoften.

Vidste du i øvrigt?

Bækkenløft er en øvelse, der er god for alle, da bækkenløft og lignende knibeøvelser er med til at holde vores bækkenbundsmuskulatur funktionsdygtig, hvilket er essentielt for at blandt andet holde på vandet.

Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.

 

Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.