Anmeldelse: Puma MagMax 2 - efter 100+ km. 

Skrevet af Jonathan Windfeld for Kaiser Sport & Ortopædi

Første udgave af MagMax overraskede mange positivt - mig selv inklusiv - så jeg har haft høje forventninger til efterfølgeren. Med version 2 har PUMA valgt ikke at lave de store revolutioner, men i stedet justere og forfine. Den er blevet lettere, NitroFoam’en er opdateret, og ambitionen virker klar: at levere en max-cushion daily trainer, der kan bruges til mere end bare de rolige restitutions-ture.

MSH05699_2

Førstehåndsindtryk:  Første gang jeg fik MagMax Nitro 2 på foden, var fornemmelsen meget genkendelig - på den gode måde. Det er tydeligt, at PUMA har bevaret DNA’et fra første version. Overdelen er komfortabel med en blød mesh-konstruktion og en strækbar, strikket pløs, der giver et tæt omsluttende fit. Pasformen føles meget afbalanceret, og den passer True To Size for mig.


Designet er mere afdæmpet end tidligere, men det klæder skoen. Den fremstår mere strømlinet og mindre klodset, selvom dens stack height stadig er markant. At skoen samtidig har tabt lidt vægt er kun positivt, og den føles lettere på foden, end tallene egentlig antyder (275 g - US 9).

Hvordan er den at løbe i? Efter at løbet 100+ km i MagMax Nitro 2, må jeg sige, at den lever op til sit navn: en max-stack sko, der kan bruges til meget mere end ren restitution. NitroFoam’en rammer et virkelig fint sweet spot mellem blødhed og fasthed. Du får en komfortabel og dæmpet landing, men der er stadig nok respons og rebound til, at skoen føles levende - også når tempoet sniger sig lidt op.
Jeg har løbet alt fra rolige ture til længere pas i den, og den føles stabil og ensartet hele vejen igennem. Det er jo ikke en decideret speed-sko, men den håndterer uden problemer lette tempovariationer. Rocker-geometrien hjælper med en smooth afvikling, og den brede platform giver en tryg og stabil fornemmelse, uden at skoen føles decideret støttende.


PumaGrip-ydersålen fortjener også ros. Grebet er fremragende – også på våde veje – og det bidrager til, at skoen føles sikker, selv i skiftende forhold. Samlet set er det en overraskende alsidig max-cushion trainer, der ikke kun er forbeholdt restitution.

 

MSH05703_2
MSH05692_2

Hvem er den til?  PUMA MagMax Nitro 2 er til dig, der ønsker en komfortabel og holdbar daily trainer med masser af dæmpning. Den er ideel til rolige ture, lange pas og generel mængdetræning - men har stadig nok fasthed og respons til ikke at føles kedelig.

Leder du efter én sko i rotationen, der kan dække rigtig meget, er MagMax Nitro 2 et stærkt bud.

Er du i tvivl om Puma MagMax 2 passer til din løbestil? Kom forbi din nærmeste Kaiser Sport & Ortopædi og få foretaget en grundig løbestilsanalyse. Det er gratis og du kan ovenikøbet booke tid. Læs mere om vores løbetest her.