Anmeldelse: ASICS Megablast - efter 100+ km. 

Skrevet af Jonathan Windfeld for Kaiser Sport & Ortopædi

BLAST-modellerne fra ASICS har været nogle af de mest populære de seneste år, og nu er der landet en helt ny ven i klassen: Megablast. Kan den følge op på hypen omkring Superblast? For mit vedkommende er det et klart ja - men det er en helt ny løbsoplevelse.

IMG_7042_2

Førstehåndsindtryk:  Når du får den i hånden, kan du virkelig mærke, hvor let den er - ca 220 gram i min str. US10. Den virker mere strømlinet og mindre “bulky” end Superblast - og skummet føles også klart blødere ved tryk og vrid.

 

Den sidder behageligt på foden fra første step-in, med en minimalistisk overdel, der fint omslutter foden. Du får ikke den luksuriøse, plushy fornemmelse som i en Novablast, men en mere let og direkte pakke, der virker mere gearet til performance.

 

På min første tur skulle jeg lige finde det rette lockdown, så snørebåndene ikke sad for stramt over vristen, men siden da har jeg ikke haft nogle problemer.

 

Hvordan er den at løbe i? Jeg har haft den ude på næsten alle former for træningspas - på nær intervaller på banen.

Korte ture, long runs og tempoture, og det er afgjort en anden fornemmelse end i Superblast. Megablast er lettere, blødere og har mere bounce, hvilket overordnet set giver et virkelig smooth ride.

 

Personligt foretrækker jeg en lidt blødere og mere bouncy følelse under foden. Superblast kan godt føles lidt flad og stiv i længden - og dér er Megablast meget mere i min boldgade. Den er utrolig let og forsvinder næsten under foden, men du får stadig masser af blødt og springy FF turbo-skum.

 

Den er genial til hverdagsbrug, længere ture og steady runs. Til gengæld mangler den - i hvert fald for mit vedkommende - lidt af den fasthed i mellemsålen, der skal til, når tempoet skrues helt op. Det virker dog heller ikke til at være formålet med denne model. 

 

AW25_TC_MEGABLAST_TECH_B
AW25_TC_MEGABLAST_B

Hvem er den til?  Hvis du kan lide en blødere fornemmelse under foden og vil have en let sko, der kan bruges til størstedelen af dine pas - bortset fra de helt hurtige - så er Megablast et oplagt valg. Den er sjov at løbe i, og jeg er blevet ved med at tage den frem, også selvom jeg egentlig var færdig med denne anmeldelse. Det er et rigtig godt tegn for mit vedkommende, da jeg har par stykker at vælge imellem. Min nye favorit blandt BLAST-modellerne.

 

Hvis du derimod foretrækker en stivere og fastere sko, så ville jeg holde mig til Superblast, og hvis du gerne vil have endnu mere skum og komfort under foden, så er Novablast 5 et rigtig godt bud.

 

Alt i alt en stærk ny model fra ASICS, der rammer et nyt segment, og samtidig supplerer resten af deres lineup flot.

 

Er du i tvivl om ASICS Megablast passer til din løbestil? Kom forbi din nærmeste Kaiser Sport & Ortopædi og få foretaget en grundig løbestilsanalyse. Det er gratis og du kan ovenikøbet booke tid. Læs mere om vores løbetest her.