Banded Ankle Dorsi Flexion (mobilitet)
Øvelse #36
Denne øvelse er til dig, der har begrænset ankel mobilitet.
I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen.
Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?
Denne øvelse egner sig rigtig godt til bedre mobilitet i ankelleddet. Især hvis du er begrænset i at bevæge knæet ud over tæerne uden hælen løfter sig, som også kaldes dorsal fleksion i anklen.
Der kan være flere årsager til, at man har begrænset dorsal fleksion. En af dem kan være, at knoglerne i anklen ikke glider nok i forhold til hinanden. Ved hjælp af elastikken i denne øvelse, guider man den glidebevægelse, og man kan dermed opnå bedre mobilisering.
Hvad er formålet med øvelsen?
Oplever du at anklerne låser, når du eksempelvis laver squats eller andre øvelser, hvor du skal bøje i knæene, så du ikke kan komme dybt nok ned, så er det højst sandsynligt grundet nedsat dorsal fleksion.
Øvelsen her vil, selv uden elastikken, være en med til, at give dig mere bevægelighed i anklen. Elastikken er simpelthen med til at give en ekstra dimension, så du får mere ud af øvelsen.
Det får jeg ud af at lave denne øvelse?
Fordelen af øget bevægelighed i anklen kan være med til, at låse en meget rigid fod op. Så hvis du har fornemmelse af at gå meget på ydersiden af foden, eller har du fået at vide, at du “supinere”, så kan denne øvelse gavne til at åbne op for mere indadrotation eller “pronation”.
Vidste du i øvrigt?
Denne øvelse kan sammenlignes lidt med nogle af de manuelle greb, fysioterapeuter laver, når de behandler. Derfor kan du ofte opleve en umiddelbar øjeblikkelig effekt. Dog sætter anklen sig hurtigt “fast” igen, så øvelsen bør vedligeholdes og laves ofte.
Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.
Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.
Mere indhold fra klinikken:
Behandlingstilbud: