»New Balance Fresh Foam Vongo V5 giver maksimal støddæmpning og dynamisk støtte til løberne med mild til moderat overpronation«
New Balance Fresh Foam Vongo V5
«Giver maksimal støddæmpning og dynamisk støtte til løberne med mild til moderat overpronation«
Vongo V5 tager det bedste fra tidligere versioner og tilsætter ekstra støddæmpning, skruer ned for vægten og op for den dynamiske fleksibilitet - prikket over i'ét er den æstetiske upgrade.
Densitet er hemmeligheden bag Vongo V5s bragende succes.
Løbestil: Mild/moderat overpronation
Vægt: 296 gram / 264 (Str. 44 / 40,5)
Hældrop: 8 mm
Underlag: Afsfalt, skov/grusstier
Bedst til: Daglig mængdetræning / jog
New Balance Fresh Foam Vongo V5 er en topklasse løbesko i kategorien mængdetræningssko. Modellen rækker ud til løbere med mild til moderat overpronation. Historisk set er Vongo en "ung løbesko" i New Balances stærke line-up af løbesko. Modellen er kendt for sin bløde støddæmpning og dynamiske støtte. Og den dynamiske støtte er netop det, der gør Vongo V5 til en ganske særlig løbesko. Læs mere om det her.
Dual Density-teknologi og Fresh Foam X-mellemsålsskum skaber fleksibel støtte og maksimal energireturnering.
Ligesom New Balances andre Fresh Foam-modeller giver et tykt lag mellemsålsskum, i Vongo V5, en fremragende stødabsorbering og dæmper belastningen i hvert fodafsæt - alt sammen for at levere en yderst behagelig løbetur.
Følelsen i denne stabilitetsløbesko beskrives bedst som blød og let kontrolleret. Skoens faste hælkappe og brede platform er stabilitetselementer, der komplimenterer den bløde støddæmpning perfekt. New Balance har i V5-udgaven tilføjet 5 mm ekstra Fresh Foam-skum for at skabe en mere stabil platform i skoen.
New Balances egenudviklet Dual Density-teknologi fungerer som et medialt styresystem, der i "rater" giver den momentvis nødvendige støtte, en overpronationsløber har brug for, i de forskellige trin af landingsfasen. Fresh Foam X-skummet har fået forskellige hårdheder, der gradvist fra yder- til indersider bliver en smule hårdere, hvilket stabilserer skoens kerne. Den segmenteret ydersålsteknologi giver et kontrolleret flex, der underbygger fodens naturlige bevægelsesmønster.
Det sker altsammen uden at gøre brug af en kraftig pronationskile, der kan gøre skoen unødig stiv og ufleksibel. På den måde arbejder New Balance meget mere dynamisk i deres tilgang til support og det er i bund grund det faktum, der gør Vongo V5 til en af Kaiser Sport & Ortopædis mest efterspurgte modeller i sin klasse.
Luksuriøs komfort. Vongo V5 er en "ægte flyder" til de rolige løbeture, med distance i fokus.
Udover den stilbevidste silhuet, der udgør femte version i Vongo-serien, så er der skruet op for den gode stemning. Og med stemning refererer vi til den følelse dine fødder vil mærke når de glider ned i et par Vongo-løbesko fra New Balance.
Konstruktionen i Vongo V5-overdelen er designet med Hypknit Mesh. Denne mesh er fleksibel og leverer en velovervejet, nærmest strategisk, støtte der hvor du har behov. Fx. er overdelen på midten af tåboksen elastisk udformet, så du får den frihed og støtte som din fodform kræver. Omvendt er Hypoknit-materialet mere fast i forfoden og siderne, så der stadig leveres faste rammer.
Skoens hælkappe, bløde pløs og snøresystem giver en ”strømpeagtig” fornemmelse omkring foden. Overdelen giver i samspil med med mellem- og ydersål en perfekt balance mellem komfort og stabilitet.