WOW | Hvor har vi været spændte på denne lancering
Fredag d. 15.03.19 lancerede vi vores nye logo. Igennem 2018 har vi arbejdet tålmodigt og målrettet på skabelsen og designet af vores nye logo. Nu er det her endelig. Og vi håber du vil tage godt imod det.
Men hvorfor får vi nyt logo? Det får du svaret på herunder.
STATEMENT
Med en tydelig reference til hvornår det hele begyndte, ønsker vi i et stilrent og tidsløst udtryk, at indkapsle hvor vi kommer fra, hvor vi er - og at vi konstant søger at bevæge os fremad
Derfor får vi nyt logo
Som en del af vores udvikling har vi investeret massivt i vores virksomhed de sidste 2 år. Dette gælder både den fysiske ekspansion med åbningen af KSO Slagelse i marts 2018, den nært forestående åbning af KSO Horsens her til marts, samt lancering af vores nye hjemmeside, som fandt sted i november 2018..
Sideløbende med denne proces har vi igangsat et strategisk og omfattende projekt med at simplificere og forstærke vores kerneydelser, udbrede vores services og DNA samt at opdatere vores visuelle udtryk. Derfor mener vi, at fornyelse af logoet er et godt sted at starte.
Den svære beslutning
I 1999 åbnede vi Kaiser Sport og Ortopædi i Brønshøj. Ambitionen for KSO har sidenhen været at skabe et autentisk univers for vores kunder, klienter og samarbejdspartnere - båret af vores kerneværdier; nærvær, faglighed og passion.
I 20 år har det ”berømte” logo med løbemændene været vores visuelle varemærke. Nu er tiden kommet til fornyelse.
Et logo vil altid være noget af det allerhelligste i en moderne virksomhed. Derfor har vi også haft mange søvnløse nætter og overvejelser omkring en så stor beslutning. Men vi har truffet beslutningen om at skifte logo - og det er en meget velovervejet, gennemtænkt og gennemarbejdet beslutning. Nu glæder vi os til at vise det frem til verden.
Tusinde tak for din tid og opmærksomhed, vi håber snart at byde dig velkommen i en af vores KSO-afdelinger.
/ Teamet i KSO