et KSOmust-read:
»SIKKERHEDSSKO ER IKKE OPTIMALE, DET BEHØVER VI IKKE AT DISKUTERE«
»SIKKERHEDS-SKO ER IKKE OPTIMALE, DET BEHØVER VI IKKE AT DISKUTERE«
BLOGINDLÆG AF FREDERIK MUNK, FYSIOTERAPEUT
Få en god start på dit behandlingsforløb. Udfyld blot vores skadeformular herunder, så kontakter vores sundhedsfaglige team dig til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig tilbage til din aktive og smertefrie hverdag.
ASSISTANCE TIL LAGERMEDARBEJDEREN, OVERBELASTNINGERNE & TRÆTTE FØDDER | LÆS MED HER
Hej, mit navn er Frederik. Jeg er specialiseret fysioterapeut og en del af det sundhedsfaglige team i Kaiser Sport & Ortopædi (KSO). I dette blogindlæg vil jeg prøve at gøre dig klogere på de udfordringer vi oplever når lagerholdet møder ind på klinikken - det involverer oftest udfordringer omkring sikkerhedssko, arbejdssko og lange belastende arbejdssdage med smerte i fødderne.
〉Læs også: Sådan behandler vi hælspore
Jeg fortæller hvorfor det ortopædiske indlæg er dét perfekte væktøj til dine arbejdssko eller sikkerhedssko og hvordan vi forebygger øget overbelastninge med indlæg. Jeg inddrager min kollega Nickolaj, som til dagligt står blandt svedet i vores træningssal - han giver dig 4 guldkorn til forebyggende øvelser og aflastning af svangsenen, som er en daglig udfordring for dem, der ikke pauser' den i trucken.
Læs blogindlægget fra A-Z eller spring til de afsnit du finder intressant:
INTRO | KROPPENS JÆGERSOLDAT
De hårdeste af de hårdeste. En ustoppelig maskine, der skridt efter skridt bevæger sig igennem mudderet med op til 4x sin vægt på ryggen - uden én eneste grimasse. Hopper ud fra en helikopter og bryder det iskolde vand. Bestiger en umenneskelig bjergside om natten uden at blinke. Dine fødder er en omgang camouflage fra at invadere din sokkeskuffe. Bygget med muskler, sener og stærke som armeret jern. En super konstruktion af 33 led, 26 knogler og 24 muskler.
〉Læs også blogindlægget: Sådan behandler vi nedsunken forfod
Desværre er fødderne ikke usårlige, her er ingen hjelme, skudsikre veste eller tanks man kan gemme sig bag. Har du en udfordrende hverdag eller arbejdsdag med 10 timer i en lagerhal eller på en byggeplads, 20.000 tusinde skridt frem og tilbage, 10 timers stilstand ved et servicebånd eller skal du fra 1. til 6. etage med et tunge elementer, så er dine fødder udsat. Fødderne er, simplificeret, afhængige af 4 elementer; restitution, fodtøj, træning og vævstolerancen. Vævstolerancen er en markør, der definerer hvor stor en belastning du kan tildele din krop (væv, muskler, sener etc.) over tid. For nogle er 20.000 skridt om dagen ubesværet og andre skal kravle over dørtrinnet når man kommer hjem.
〉Læs også: Sådan behandler vi skinnebensbetændesle
Det handler om at give dine fødder og arbejdsdag de bedste forudsætninger - med de værktøjer, der giver bedst mening for dig. Vi oplever dagligt hårdtarbejende lagermedarbejdere, der humper ind på klinikken og går ud igen, som om intet var sket. Det er de små nuancer og værktøjer, der kan differentiere 20.000 skridt fra negativt til positivt.
/God læselyst
LÆS VIDERE UNDER BILLEDET
Er der problemer med forfoden og forhindrer smerterne dig fra at dyrke sport? Udfyld blot vores skadeformular herunder, så kontakter vores sundhedsfaglige team dig til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig tilbage til din aktive og smertefrie hverdag.
VÆRKTØJSKASSEN | INDLÆG OG FODTØJ
Det vigtigste for en lagermedarbejder er at holde sig skadesfri - er man ude i 10 dage, har 24 ungarbejdere lavet rod i systemet og trucken tæt på kollaps. At holde os skadesfri kan vi blandt andet sikre gøre ved at forebygge. Er din arbejdsdag krævende eller har du udfordringer med fodtøjet? Så er det vigtigt at have de bedste forudsætninger at arbejde med. Herunder beskriver jeg 3 skruetrækkere, som vil gøre en forskel i din arbejdsdag.
EFFEKTIVT VÆRKTØJ VI OPLEVER PÅ KLINIKKEN
1 | INDLÆG
Det ortopædiske indlæg er et unikt værktøj, der vil give dig og din hverdag de bedste vilkår. Indlægget skal ikke løfte, korrigere eller stabilisere din fod. Det er ikke en cement klods, der skal minimere bevægelse. Tværtimod. Et indlæg skal aktivere inaktiv muskulatur, aflaste overaktiv muskulatur, øge komforten og arbejde med den senoriske stimuli dine fødder modtager igennem 12 timer om dagen. Det er et værktøj, som skal give dine fødder de optimale forudsætninger i dine arbejdssko.
2 | ARBEJDSSKO
80 procent af din dagligdag foregår i dine arbejdssko. Du belaster 2 til 4 gange din vægt ned i fødderne og udsætter dem for nye udfordringer hele dagen. Det er Kaiser Sports 'force majeure' at gøre dig opmærksom på dit fodtøj og i særdeleshed: Dine arbejdssko. En gennemsnitlig sygeplejerske bevæger sig 10-15.000 skridt om dagen og en lagermedarbejder nærmer sig 20.000 - det er afgørende at fodtøjet understøtter aktiviteten. Hold øje med pasformen, den skal matche opbygningen på din fod. En bred fod skal have en bredere platform, der matcher din fod og visa versa med en smal fod. Hælkappen skal være fast og side tæt omkring dit hælben. Skummen i mellemsålen skal matche din vægt samt niveauet af belastning igennem dagen - da vi alle er forskellige kan behovet og konstruktionen på fodtøjet variere, og jeg vil derfor altid anbefale at få en guide til køb af hverdagssko.
3 | SIKKERHEDSSKO
Sikkerhedssko er ikke det optimale fodtøj - det behøver vi ikke at diskutere, men skoen har et sikkerhedsmæssigt formål, som giver god mening og på de fleste arbejdsspladser i branchen er det en del af 'uniformen'. Fodtøjet er ofte klodset, tungt og vægtfordelingen forskudt. Pasformen er i det fleste tilfælde også helt off. Det bliver hurtigt en byrde for dine fødder at arbejde i rundt i - man kan med fordel, investere i et par individuelle ortopædiske indlæg. På den måde får du optimeret og personificeret 'indmaden' i skoen, der dermed kan kompensere for sikkerhedsskoens generelle konstruktion.
Opbygningen og arkitekturen af vores indlæg er baseret på de analyser som din specialiserede fysioterapeut laver samt det behov du har - ikke ét indlæg er det samme og hvert strejf, der bliver slibet ind i indlægget er unikt tilpasset til dine fødder. Udover slibningen og dataen fra analyserne kan indlægget også variere i materiale, densitet og unikke kombinationer imellem.
LÆS VIDERE UNDER BILLEDERNE
INDLÆG | ARBEJDSSKO
SÅDAN BLIVER DIT INDLÆG BYGGET:
1 | MATERIALE:
I KSO bruger vi EVA (Ethylen-vinylacetat), som er en dynamisk skumart. EVA kommer i mange forskellige densiterer og kombinationer. De bliver ofte opdelt i 2 elementer, en fast hårdhed og en blød hårdhed. Skumkombinationen bliver valgt ud fra dit behov, biomekanik samt anatomi. Der kan være materiale forskel mellem skadesbehandling og performance optimering.
2 | BIOMEKANIK:
Indlægget bliver håndslibet af din behandler og dér har vi muligheden for at opbygge 'funktion' igennem forskellige receptoriske elementer. Svangbuens højde og begyndelse kan variere ift. aflastningen. Placeringen af forfodspelotten eller et løft af storetåen kan også individuelt variere. Aflastningen af akillessenen eller en optimeret bevægelsesstrategi kan også justeres i indlægget. Derudover kan højden og mængden af indlægsmateriale også tilpasses dit fodtøj.
3 | KOMFORT:
Meget forskning understøtter at komfort er altafgørende for at være skadesfri. Igennem en tilpasset dyb hælskål, den korrekte anatomiske pasform der matcher din fod eller med en densitet på indlægget der passer perfekt til dit behov kan vi forbedre din komfort, det sensoriske feedback og forebygge din skadesrisiko.
I KSO har vi muligheden for at optimere dine personlige indlæg med Secosol, som er et branche-certificeret materiale, der har en høj elektrisk ledeevne. Det kunne give god mening i et par indlæg til sikkerhedssko.
LÆS VIDERE UNDER BILLEDERNE
Kom hurtig i gang med et effektivt behandlingsforløb. Udfyld blot vores skadeformular herunder, så kontakter vores sundhedsfaglige team dig til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig tilbage til din aktive og smertefrie hverdag.
KONSTRUKTION | SÅDAN FOREBYGGER VI MED INDLÆG
Først og fremmest drejer det sig om, at finde frem til det udsatte væv eller til dit konkrete behov og derefter til aktiviteten. Hvilke arbejdstillinger er du i, hvor meget bevæger du dig på en arbejdsdag og hvordan skal vi sætte ind med det rette værktøj. Det gør vi igennem en dybegående analyse af din biomekanik. Scrool videre og følg med i processen.
DE FØRSTE SKRIDT MOD DIT INDIVIDUELLE INDLÆG STARTER MED ANALYSER
1| MANUEL TEST: Fysioterapeuten vil gennemgå alle de relevante led samt muskler manuelt, for at få et unikt indblik i opbygningen af din krop. Det vil give et direkte datasæt om bevægelse, restriktioner og hvor vi kan optimere.
2| STYRKE OG BALANCE: Fysioterapeuten vil teste dig i nogle simple styrke og balance øvelser, for at få et overblik af din styrke og kontrol.
3| STATISK SCANNING: På klinikken vil du blive scannet statisk for at få et 3D pasforms billede af din fod - det gør vores arbejde med opbygningen af indlægget markant bedre og helt individuelt.
4| DYNAMISK SCANNING: Da løb på ingen måde er statisk, scanner vi også dine fødders bevægelse dynamisk, for at få en endnu bedre ide om din krop og biomekanik.
5| ØVELSER OG BEHANDLING: Udover test og analyser vil din behandling oftest også indeholde nogle forskellige øvelser, der kan optimere din muskulatur og bevægelighed, samt elementer af manuel behandling, hvis der restriktioner i din mobilitet. Øvelser og behandling vil altid være tilpasset dit behov, aktivitet og mobilitet.
UDLEVERING AF INDLÆG
Efter dine analyser er foretaget går fysioterapeuten igang med konstruktionen af dine indlæg. Indlægget slibes og sammensættes på vores egne værksteder og alt bliver lavet i hånden. Et par dage efter bliver de færdigslibet, tilpasset til det fodtøj du medbringer og udleveret. Det er altid muligt at få slebet indlægget til, hvis man efterhånden føler, at der er plads til små justeringer. Man har normalt et par indlæg i 2 par sko's levetid.
LÆS VIDERE UNDER BILLEDET
ØVELSER | TRÆNINGSSALEN
Her giver en af vores fysioterapeut Nickolaj, dig et indblik i træningssalen, hvor vi til dagligt tilbyder forebyggende samt optimerende træning i forbindelse med skader. Denne gang står den på øvelser til svangsenen - så døjer du med hælsmerter og svangsene ubehag er du velkommen til at hoppe i tøjet og træne med. Øvelserne er målrettet mennesker med en aktiv hård hverddag. Styrketræning for fødderne. God træning.