Mærk naturen under dine fødder i skoven
Blogindlæg af Jacob Theis Petersen
Mærk naturen under dine fødder
F4 fordele ved at løbe i skoven.
Overvej om din næste løbetur skal være i skoven. Når du løber i skoven, varierer du nemlig terrænet og udfordrer dig selv på en anden måde end normalt. Træning i skoven kan fungere som terapi for sindet, men fungerer også som naturlig styrketræning for løbere, da du aktiverer dine muskler og led i det varierende underlag, du løber på. Måske bør du overveje at lægge en af dine ugentlige løbeture forbi din lokale skov.
I dette blogindlæg zoomer jeg ind på nogle af de fordele, du får af at løbe i skoven. God læselyst.
New Balance Hierro er en neutral trail-løbesko til hybrid-brug
Derfor bliver du en stærkere
løber af at løbe i skoven.
I skoven findes et væld af muligheder, hvad angår bakker, trailspor og varierende terræn. Det varierende terræn er med til at styrke dine led og din muskulatur, og du har samtidig mulighed for at få en masse højdemeter i bagagen.
Selvom det måske ved første øjekast ikke lyder indbydende at løbe op og ned ad bakker, så er højdemetertræning i skoven ofte kaldet løberens naturlige styrketræningselement. Fordi, når du løber op og ned, stimulerer du din muskulatur på samme måde, som hvis du stod nede i dit lokale træningscenter og lavede styrketræningsøvelser med din egen kropsvægt. Det kan blandt andet medvirke til, at du kan løbe hurtigere på landevejen end du har kunne førhen. Samtidig er belastningen på din krop lavere, end hvis du løb samme træningspas på en flad landevej, da du aktiverer større muskelgrupper på bakkerne end du gør på en flad landevej. Det kan resultere i, at næste gang du løber en landevejskonkurrence, at du kan løbe hurtigere.
Når du løber i varierende terræn, får du trænet dine ankler og fodmuskulatur til at blive stærkere, fordi du får en masse små vrid undervejs på skovturen. Det kan også sørge for, at du får en bedre balance i hverdagen, hvis du løber meget i skoven. Din balance styrkes ofte, fordi du bliver tvunget til at koordinere din landing, og det resulterer i, at du får bedre styr på din krop og dine lemmer.
Er du ikke vant til at løbe i skoven, kan du med fordel starte på de store skovstier, små bakker og efterhånden bevæge dig mere og mere imod trailspor og diverse større bakker og bakkesprinter. Du kan få inspiration til alternative træningsøvelser i skoven i næste afsnit.
Kom godt i gang med alternative øvelser i skoven.
Det kan sagtens være sjovt at løbe fra A til B eller på dine sædvanlige løbeture, men hvis du vil, kan du bruge skovens varierende terræn, stier og underlag til at udfordre dig selv anderledes, end når du løber på asfalt. I skoven kan du have nemmere ved at komme i gang med traditionel styrketræning med din egen kropsvægt som et supplement til din løbetræning. Det er en af de ting, som mange løbere gerne ville være bedre til at få gjort og det er bare nemmere at gøre i skoven end ved fodgængerfeltet i lyskrydset imens du venter på det bliver grønt.
Du kan fx lave disse øvelser som et supplement til din løbetur i skoven:
-Spurt op ad bakkerne og gå ned af dem bagefter eller omvendt
- Løbe slalom mellem træerne
- Løbe 10-15 sekunders off-road på din tur eller tag nye stier du ikke normalt løber på
- Lave armbøjninger, squats, lunges eller mavebøjninger ved hver bænk du passere
Det er egentlig kun din fantasi, der sætter grænserne.
Vidste du, at når du bruger skovens terræn, er du automatisk også i gang med at træne din løbeøkonomi, din naturlige måde at løbe på, fordi du bliver nødt til at løbe anderledes i skovens ujævne terræn end du ville gøre på en flad asfaltvej.
Saucony Peregrine er en neutral trail-løbesko til trailsporet og ujævnt terræn
HOKA Speedgoat 5 er en all-around neutral trail-løbesko
Sådan vælger du de rigtige trail-løbesko til dit behov og fødder.
Når du løber på stier i skoven kan du godt løbe i dine "normale" favorit løbesko, som du også bruger på dine almindelige ture på asfalten. Får du derimod lyst til at kaste dig "off-grid" på trailspor og væk fra de faste skov -og grusstier, så kan en trail-løbesko være en fremragende idé at tage i brug.
En trail-løbesko har en mere profileret ydersål, og griber derfor bedre fat i underlaget, så du kan stå fast i forskelligt terræn uden at glide, som du vil have større sandsynlighed for i dine normale løbesko. Trailsko er typisk udviklet til at være tættere på underlaget med det formål at reducere risikoen for at vrikke om, men moderne trail-løbesko minder mere og mere om standard løbesko med en lidt højere sål og mere stødabsorbering. Derfor kan nogle trail-løbesko bruges på flere forskellige underlag pga. deres blødere sålmateriale i stødabsorberingen. Vi kalder dem hybrid trail-løbesko i KSOhusene.
Når det kommer til trail-løbesko, er det ikke i lige så høj grad vigtigt, om du er pronationsløber eller neutral løber, fordi du ofte løber på blødt underlag, som er mere eftergivende og beskyttende for din krop. Hvis du gerne vil være sikker, inden du begiver dig ud på løbeture i skoven, så få vejledning i det rigtige skovalg ved at booke en tid til en KSOløbetest. Så hjælper vi dig med at finde ud af, hvad dine fødder og krop har behov for, når det kommer til trail-løbesko.
Mizuno Daichi er en neutral trail-løbesko ti ldig, der godt kan lide at føle underlaget
Saucony Ride 15 TR GTX er en all-around neutral trail-løbesko med Goretex
Brug skoven som et frirum
og glem alt om pace og hastighed.
Løb i skoven har den samme effekt som terapi for mange løbere, så næste gang du løber i skoven, så prøv at glemme alt om din pace eller din hastighed og bare løb på fornemmelsen. Om det betyder, at du slukker for lyden på din telefon, gemmer uret væk under turen, så du ikke kan holde øje med hastigheden, er helt op til dig.
En tur i skoven kan også give dig en pause fra hverdagens travlhed, storbyens bilos og den moderne verdens teknologi. Så lad teknologien fylde mindre på skovturen og lad det at løbe i skoven være dit frifrum - det kan fx være enormt befriende at lade fornemmelsen styre tempoet. Du kan nemlig sjældent sammenligne tiderne fra dine almindelige løbeture, når du løber i kuperede terræn og skiftende underlag i skoven.
Husk, at det er dig mod dig og ikke dig mod uret. Lad naturen være dit ugentlige frirum og afslapningsmoment.